Annonce
Sport

FC Midtjylland sparer solid stopperduo efter guldfest

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hverken Erik Sviatchenko eller Alexander Scholz er med i FC Midtjyllands trup mod AGF. Duoen sidder over.

Annonce

FC Midtjylland har sikret sig det danske mesterskab i denne sæson.

Det var en realitet, efter at FCM torsdag vandt 3-1 hjemme over rivalen FC København.

Derfor er klubben i stand til at spare nogle af profilerne, og det betyder, at både Erik Sviatchenko og Alexander Scholz sidder over i søndagens kamp ude mod AGF.

- Frank Onyeka er igen spilleberettiget efter at have afsonet en enkelt spilledags karantæne, mens Erik Sviatchenko og Alexander Scholz sidder over, skriver FCM på klubbens hjemmeside.

Sviatchenko og Scholz har i denne sæson været med til at lukke af i forsvaret, som indtil nu kun har lukket 20 mål ind i 32 kampe.

På FCM's skadesliste er fortsat Tim Sparv, Gustav Isaksen, Kristian Riis og Oliver Olsen.

FCM har i truppen blandt andre stopperne Rasmus Nicolaisen og Manjrekar James, der kan afløse i det centrale forsvar.

FCM meddelte lørdag, at angriberen Artem Dovbyk fra Ukraine forlader klubben og skifter til den ukrainske klub Dnipro.

Dovbyk, der i denne sæson var lejet ud til Sønderjyske, nåede at spille 22 kampe for FCM. I Sønderjyske blev han noteret for 2 mål i 18 ligakampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce