Annonce
Erhverv

Farvel og tobak efter 23 år: Direktør har forladt Mac Baren i Svendborg

Simon Sophus Nielsen (tv.) og Jarl Freiesleben har i en årrække kørt parløb i toppen af Halberg-koncernen. Det gør de ikke længere. Arkivfoto: Camilla Qvistgaard Dyssel
Mac Baren Tobacco Company i Svendborg skal ikke længere have to, men kun en direktør, nemlig Simon Sophus Nielsen. Det har den anden direktør, Jarl Freiesleben, taget konsekvensen af, og i sidste uge ryddede han sit skrivebord.

Svendborg: To er en for mange.

Det er logikken bag den manøvre, der er foretaget i Mac Baren Tobacco Company i Svendborg.

Ifølge en pressemeddelelse har ejerselskabet, Halberg A/S, opdateret strategien for driftsselskaberne og er kommet frem til, at Mac Baren Tobacco Company ikke længere skal have to sideordnede direktører.

Annonce

Så den ene, Simon Sophus Nielsen, er udnævnt til administrerende direktør for hele Mac Baren Tobacco Company, og den har den anden, Jarl Freiesleben, taget konsekvensen af.

- Jeg har valgt at sige, at nu er det tid til, at jeg skal beskæftige mig med noget andet, siger Jarl Freiesleben, der sagde farvel onsdag formiddag i sidste uge.

Ingen skuffelse

Han afviser, at han er skuffet.

- Vi har leveret gode resultater på det seneste, og jeg synes, jeg har forladt selskabet, mens det er på toppen. Det er altid godt at sige, at man har gjort det, siger Jarl Freiesleben, der tiltrådte som fabrikschef i 1998 og tre år senere blev udnævnt til produktionsdirektør.

Direktør i moderselskabet Halberg A/S har han også været i en periode, og de seneste omkring fem år har han altså delt direktørposten i Mac Baren Tobacco Company med Simon Sophus Nielsen.

- Bestyrelsen har valgt min gode direktionskollega til administrerende direktør for det hele, og på baggrund af den beslutning har jeg selv valgt at gå. Jeg synes, det er en fin måde, vi har fået det afsluttet på, og alting har jo sin tid, siger 61-årige Jarl Freiesleben, der bor på Frederiksberg i København og hælder til at hellige sig bestyrelsesarbejde frem over.

Annonce

Fuld tillid

I pressemeddelelsen oplyser Frederik Harald Halberg, der er administrerende direktør i Halberg A/S, at Simon Sophus Nielsens opgave er at sørge for yderligere vækst og fremgang i årene frem.

Ligesom han lader forstå, at det ikke giver ham nervøse trækninger.

- Jeg har fuld tillid til, at Simon med sine stærke ledelsesmæssige kompetencer og kendskab til Mac Baren i både ind- og udland er den rigtige til at lede Mac Baren fremadrettet mod de ambitiøse målsætninger der er fastlagt for firmaet”, siger han ifølge pressemeddelelsen, hvor han øvrigt også har pæne ord til Jarl Freiesleben.

- Jeg vil gerne på familiens og bestyrelsens vegne takke Jarl stort for hans samarbejde og store bidrag til Mac Baren og Mac Barens positive kultur internt og ikke mindst selskabets image internt, hedder det.

Frederik Harald Halberg blev administrerende direktør i Halberg A/S 3. maj i år. Det var hans tipoldefar, Harald Halberg, der grundlagde virksomheden i 1887.



Annonce
Langeland For abonnenter

Glad langelandsk folketingsmand: Nu er chancen for bedre trafik øget med grundig undersøgelse af fremskudt færgehavn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Kendt erhvervsmand lod drømmejobbet i efterretningstjenesten ligge for at blive iværksætter: Jeg stræber altid efter at gøre tingene lidt bedre

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce