Annonce
Langeland

Farligt fund på genbrugsplads i Rudkøbing: Militæret skal destruere genstand, der minder om hjemmelavet kanonslag

Disse tre genstand har ikke noget med det aktuelle fund at gøre, men det er noget i den stil, der blev indleveret på genbrugspladsen i Rudkøbing. Arkivfoto: Roland Petersen
Ukendt person indleverede genstand, der lignede kanonslag - militæret skal destruere det. Politikommissær opfordrer til altid at kontakte politiet, hvis man har kendskab til ulovlige kanonslag eller lignende.

RUDKØBING: Medarbejderne på genbrugspladsen i Rudkøbing gjorde onsdag et noget usædvanligt fund. En hjemmelavet, kanonslagslignende genstand blev opdaget ved 10.30-tiden, oplyser fungerende politikommissær Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Genstanden var cirka 20 centimeter lang og med en diameter på cirka fem centimer og omviklet i gråt papir eller pap. Desuden sad der en kort, luntelignende væge, beskriver han.

Politiet blev kontaktet, og en patrulje afhentede genstanden, som efterfølgende blev indleveret til et militært terræn et sted i Danmark for at blive destrueret, tilføjer Peter Vestergaard.

Det er en opgave for Ammunitionsrydningstjenesten (EOD).

Der har ikke været nogen kontakt mellem personen, som har indleveret den kanonslaglignende genstand, og personalet på genbrugspladsen, oplyser direktør i Langeland Forsyning A/S, Lars Birk Rasmussen.

- Så jeg kan ikke sige, hvornår den er blevet indleveret her. Kolleger opdagede den i en papkassse i det rum, hvor man skal stille sit farlige affald, og så fulgte de vore normale procedurer, herunder at kontakte politiet, nævner Lars Birk Rasmussen.

Direktøren understreger, at man ikke må indlevere den slags. Rummet til farlig affald er blandt andet til kemikalierester.

- Men nu er det altså sket, og kollegerne handlede, som de skulle. Det er ikke et stort problem hos, men vi ser fra tiden til anden affald, som man ikke må skaffe sig af med her, nævner Lars Birk Rasmussen.

Annonce

Hvad gør man?

Men hvad gør man, hvis man har kendskab til et hjemmelavet kanonslag eller lignende, og man har svært ved at angive de pågældende personer bag? Politikommissær Peter Vestergaard henstiller til, at man har øje for sin egen og andres sikkerhed i første omgang og ringer til politiet.

- Man skal ringe til politiet. Så kommer vi og fjerner det. Man skal ikke flytte det et sted hen, hvor der er andre mennesker, der kan komme i fare, siger han.

Men det vil vel betyde, at I vil efterforske sagen, hvis der er tale om noget ulovligt?

- Det vigtigste for os er at få det fjernet, så ingen kommer til skade. Og så vil vi se på, hvor farligt det er. Hvis der er tale om noget ulovligt, så efterforsker vi det, siger han.

Sidste år dukkede der en håndgranet op på genbrugspladsen i Helsned ved Humble, som EOD blev tilkaldt til at tage sig af, og fra tid til anden dukker blypatroner op, som man ikke længere må anvende til jagt, men det hører altså til sjældenhederne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce