Annonce
forside

Farlig vej vurderes efter ny døds-ulykke

De to dræbte i alléen ved Hvidkilde i går var et søskendepar fra Faaborgegnen

Annonce

SVENDBORG: Vejen ved Hvidkilde Avlsgaard, hvor to søskende i går morges blev dræbt mod et vejtræ, skal nu undersøges nærmere.

Det er kun godt to år siden, at en ung mand blev dræbt, da han i bil påkørte et træ på nøjagtigt samme sted som søskendeparret.

Nu vil Vejdirektoratet, som har ansvaret for strækningen, undersøge, om der kan gøres noget for at forbedre sikkerheden.

Annonce

Dræbt på stedet

De to søskende på henholdsvis 17 og 20 år blev dræbt på stedet, da deres bil i går klokken 6.40 tørnede mod et af de store træer i alléen på Faa-borgvej ved Hvidkilde.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke. Myndighederne ved kun med sikkerhed, at det var den 17-årige, der sad bag rattet.

Det var en bagvedkørende kvindelig bilist, der slog alarm. Hun var dog for langt bag ved bilen til at se præcist, hvad der skete.

Kørebanen var våd på ulykkestidspunktet, og sam-tidig er der efter hellen ved Ditlevvej et lille bump. Det kan i kombination med chaufførens manglede rutine og for høj fart have været årsagen til, at han har mistet herredømmet over køretøjet, der røg over i vejens modsatte side, hvor venstre forhjul ramte en trærod, hvorefter bilen blev , slynget rundt. Bilen blev stoppet af det fjerde store træ i alléns sydlige side. De to dræbte var fastklemt, da politi og redningsmandskab nåede frem.

Annonce

Autoværn?

Lederen af Vejdirektoratets plan- og trafikafdeling, Jens Kjærgaard, lægger ikke skjul på, at det er vanskeligt at gøre noget effektivt på den smalle vej.

- Kunne man ikke sætte et autoværn foran træerne i begge sider, så bilerne i højere grad ville »glide af«, hvis de rammer det, end hvis de kører direkte ind i et træ?

- Det gør man jo nogen steder, men det kræver en vis plads. Der skal helst være plads til udbøjninger, så autoværnet virker som en kraftig nedbremsning af bilen. Det er der ikke i alléen ved Hvidkilde. Det vil betyde, at autoværnet bliver meget stift, så det virker som en fast genstand, siger Jens Kjærgaard.

Der er også hensyn at tage til modkørende trafik. En bil, der rammer autoværnet vil således nemt kunne blive kastet over i den modsatte kørebane.

Annonce

Nye planer

Jens Kjærgaard oplyser, at Vejdirektoratet i øjeblikket arbejder med planer om en ny stiforbindelse mellen Sørup og Ollerup. Linieføringen er ikke fastlagt endnu, men i forbindelse med det, vil sikkerheden for biltrafikken også blive taget op igen.

- Men nu skal vi først høre politiets og bilinspektionens vurdering af de præcise årsager til den sidste tragiske ulykke, understreger Jens Kjærgaard.

Selvom den 17-årige ikke havde kørekort, var det lykkedes ham at låne bilen af en kammerat fra Faaborg, der selv havde fået den stillet til rådighed af sin mor. Den 17-årige boede sammen med sin mor, mens hans søster boede i Sønderjylland, men var på besøg hos familien.

Navnene på de dræbte er ikke frigivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce