Annonce
Svendborg

Far og søn i slagsmål i Møllergade

Det lugtede af en voldssag, men endte med en bøde for besiddelse af receptpligtig medicin, da politiet blev kaldt til et far og søn-slagsmål i Svendborg mandag. Foto: Michael Bager

Svendborg: Det sker, at noget peger i én retning, men ender et helt andet sted, og det er historien om en politiaktion i Svendborg mandag et eksempel på.

Ifølge Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politi, blev ordensmagten kaldt til Møllergade klokken 13.

- Vi får melding om, at to personer er oppe at slås, men da vi kommer, er parterne gået hver til sit, siger han.

Anmelderen var der dog stadig.

- Han har grebet ind i slagsmålet og fortæller, at det er en far og søn, der har været oppe at slås. Det er personer, vi kender, så vi runderer i området og finder faren, siger Rasmus Tyllesen, der desuden oplyser, at manden, som er i 50'erne, ingen skader havde efter tvekampen mod sønnen.

- Men han er så påvirket af stoffer og alkohol, at patruljen visiterer ham. Og da de finder receptpligtig medicin på ham, vil han få en bøde for det, siger Rasmus Tyllesen. /finn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Hårde DF-ord mod Venstre - igen

Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Debat

Debat: Det går jo godt

Annonce