Annonce
Faaborg-Midtfyn

Familie har jagtet drømmebolig i knap to år: Var tæt på, men huset blev solgt for næsen af dem

Familien Krogshave er en familie på fire, men fire måneder gamle Leander sov, da billederne skulle tages. Foto: Aida Jahic
Familien Krogshave fra Aarhus ved, at deres nye hus ligger på Midtfyn, men de mangler stadig at finde det.

Midtfyn: Skulle familien Krogshave beskrive deres drømmehus, ville det være et charmerende rødt murstenshus, hvor der er plads til familien på fire. Det må gerne være et nedlagt landbrug, som de skal bygge om og kan sætte deres eget præg på.

Kravet er bare, at de har en stor baghave og rig adgang til naturen, hvor treårige Theodor Krogshave og fire måneder gamle Leander Krogshave kan boltre sig på. Og så skal placeringen være på Midtfyn.

Familien Krogshave bor midlertidigt i et rækkehus i Kværndrup, men alligevel har de gjort det hjemligt med et gyngestativ i haven. På billedet ses Theodor Krogshave (t.v.) og hans far, Johan Krogshave. Foto: Aida Jahic

Familien er nemlig overbevist om, at Midtfyn har deres drømmehus.

Annonce

- Jeg kommer fra Fyn, så Midtfyn er bare det helt perfekte sted i forhold til afstanden til familien, og så er det virkelig tæt på motorvejen. Men Fyn har også bare en skøn natur, og man kalder det jo for Danmarks æblehave, fortæller Natascha Krogshave, der lige nu er på barsel.


Det handler ikke nødvendigvis om de røde mursten, men om sjælen i huset. Jeg kan godt lide historien i huset og det vingesus, man kan få. Når jeg snakker om, hvilket hus vi skal have, driller jeg med, at vi skal købe Egeskov Slot.

Natascha Krogshave


Men selvom kravene ikke virker urimelige, lader det smukke hus på Midtfyn vente på sig.

Natascha Krogshave og hendes mand Johan Krogshave har nu aktivt søgt bolig i 1,5 år uden at have fundet det rette hus. Og dog. For da de endelig havde fundet det rette hus, blev de desværre overhalet indenom.

Kærestesorger over mistet hus

- Vi fandt et stort hus med røde mursten, som skulle totalrenoveres. Det kostede lidt over en million, så vi havde noget at renovere for. Det kom til salg en onsdag, og jeg ringede torsdag, hvor vi fik lov til at besøge det søndag. Der var 15 fremvisninger i weekenden, og vi fik at vide, at der ville være budafgivelse mandag, siger Natascha Krogshave og fortsætter:

- Men lørdag aften klokken halv ni fik vi en mail om, at vi ikke behøvede at dukke op søndag, for huset var allerede solgt.

Familien er aktiv og vil gerne være tættere på naturen. Derfor flyttede de fra Århus for et halvt år siden for nu at bo midlertidigt i Kværndrup. De leder stadig efter drømmeboligen, som de ved, ligger på Midtfyn. Fra venstre: Natascha Krogshave, Johan Krogshave og treårige Theodor Krogshave. Foto: Aida Jahic

Efter Natascha Krogshave havde læst mailen, kimede hun ejendomsmægleren ned, indtil hun fik fat på en kvinde fra hovedkontoret. Men det var for sent. Dokumenterne var underskrevet, og ejerne ville ikke tage imod modbud.

- Jeg fik faktisk en mail om, at det var solgt til overpris. Jeg tror, hun havde håbet, at vi ikke ville have købt det så. Men jeg svarede, at vi gerne ville komme med et overbud, hvis de skulle skifte mening. Et par måneder efter viste det sig så, at huset overhovedet ikke var solgt til overbud.

Illustration: Ida Simmelholt

Natascha Krogshave sammenligner huset med kærestesorger: Det var deres drømmehus på tidspunktet, men hun er sikker på, at det rigtige hus nok skal dukke op.

- Det handler ikke nødvendigvis om de røde mursten, men om sjælen i huset. Jeg kan godt lide historien i huset og det vingesus, man kan få. Når jeg snakker om, hvilket hus vi skal have, driller jeg med, at vi skal købe Egeskov Slot, siger hun med et grin.

Annonce

Fra Århus til Kværndrup

Lige nu bor familien midlertidigt i et rækkehus på 92 kvadratmeter i Kværndrup. Her har de boet i et halvt år. Familien har en lille baghave, hvor treårige Theodor elsker at lege. Johan Krogshave har bygget et legehus i baghaven, og så har familien også et gyngestativ.

Theodor Krogshave elsker at tage i børnehave og lege udenfor. Hans mor siger dog, at han er lidt for modig og tit kommer hjem med blå mærker på kroppen. På billede spiser Theodor en gulerod fra deres have. Foto: Aida Jahic

Derudover har familien fået sået gulerødder og jordbær, og det er måske det bedste billede på, hvad de søger i en bolig. Men det de har nu, er langt fra stort nok, selvom det er i den rigtige kommune.

- Vi har en masse gode venner og min mands familie er fra Nordjylland, så vi vil gerne have plads nok, når folk kommer på besøg. Når vi får gæster på besøg her, så er det crowded. Derfor er 200+ kvadratmeter helt perfekt for os.

Inden familien flyttede til Kværndrup, boede de i en lejlighed i Århus Nord, hvor både Natascha og Johan Krogshave studerede. Begge er uddannede ingeniører, hvor Natascha er uddannet i projektledelse, mens Johan er robotteknolog.

Men storbyen var ikke noget for dem, og de vidste godt, at de ville flytte væk på et tidspunkt.

- Storbyen er fed, når man studerer, men når man er færdig og gerne vil stifte en familie, vil man have plads og mere natur. Vi kan godt lide luft, at gå ture og have friheden til, at man kan være sig selv, siger Natascha Krogshave og uddyber:

Johan Krogshave har bygget legehuset i haven, og det er sønnen Theodor glad for. Her leger han ofte. Foto: Aida Jahic

- Naboen behøver ikke at høre, når man sidder og snakker over grillmaden om aftenen.

Annonce

Også andre er på jagt

Foruden et rødglødende boligmarked, kan grunden til, at familien endnu ikke har fundet drømmehuset, have noget at gøre med, hvad andre huskøbere leder efter. Natascha Krogshave har nemlig opfattelsen af, at familien ikke er de eneste, der ønsker et renoveringsprojekt.

- Rødstenshuse og renoveringsprojekter er oppe i tiden, så det gør, at der også er andre, der leder efter den type bolig. Sådan nogle huse kommer ikke nødvendigvis til salg hver dag, så man skal holde lidt øje med dem.

Tænker du, at du har det rette hus til familien? Så kan du kontakte ejendomsmægler Lasse Schæfer fra Danbolig Ringe på 20 42 44 83.

Til- og fraflyttere i Faaborg-Midtfyn

Faaborg-Midtfyn Kommune har en målsætning om at øge indbyggertallet i hele kommunen med 3000 frem mod 2030 - kommunens såkaldte "tilflytter- og udviklingsstrategi". Hvis det lykkes, lander indbyggertallet på 54.000 borgere i 2030.

Ved den seneste optælling i 2021 boede der 51.683 borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fra 2015 til 2021 er der sket en stigning på 1,4 procent, som svarer til 0,2 procentpoint per år.

Kommunen fokuserer blandt andet på at byde nye borgere velkommen med velkomstambassadører, velkomstarrangementer og velkomstbreve – men har også fokus på at fastholde eksisterende borgere.

En del af dette er en række udviklingsprojekter, som Slagterigrunden i Faaborg og en større byudvikling i Årslev er en del af.

Den største gruppe af fraflyttere er unge mellem 16 og 23 år, mens den største gruppe tilflyttere er børnefamilier, hvor forældrene er i alderen 24 til 40 år.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Faaborg-Midtfyn

Nu også huller i ruderne: Hærværksmand gik amok på tandklinik

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Tyv kom ind gennem åbent vindue: Stjal både smykker og kontanter

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fyn

Kommunal direktør: Ulykke i naturbørnehave var et hændeligt uheld

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce