Faldt pladask for Sydlangeland: - Der er New York, og så er der Bagenkop

Bagenkop: Kan man have to hjem - et i hver sin ende af landet?

Ifølge Andrea Pellegrini kan det sagtens lade sig gøre. Med sin lejlighed i København og sit nykøbte hus i Bagenkop på Sydlangeland, er hun nu det, man kan kalde deltidslangelænder - og deltidskøbenhavner.

Hun havde aldrig forestillet sig at skulle bo nogen andre steder - slet ikke at skulle rykke helt ud i provinsen. Men tilfældighederne ville, at hun begyndte at kigge efter hus på Langeland.

Et vennepar havde fået tanken først og tog hende med ned til øen i Det sydfynske Øhav. Her forelskede hun sig i tanken om en deltidsbolig langt fra hovedstaden, hvor hun kan se stjernerne, når gadebelysningen slukkes klokken et, og hvor der er frihed i begrænsningerne.

Men både venner og bekendte har ofte udtrykt deres manglende forståelse for projektet - særligt fordi det for dem virker dyrt og bøvlet, fortæller Andrea Pellegrini.

- Det, det koster at komme herover og hjem igen – det er det, jeg sparer ved at være her, fordi jeg ikke køber min mad inde i København. Ikke fordi jeg spiser ude hele tiden, men der er caféer og dit og dat – kortet er hele tiden oppe af lommen. Der er en anden frihed i ikke at have alle de muligheder, siger hun.

Det er et år siden, at Andrea Pellegrini tog til Langeland for at se på huse med sine venner. Selv har kun kigget i både Rudkøbing og længere nordpå, men der havde allerede fra starten rumsteret en fascination for Bagenkop.

Hjemme i København havde hun fulgt med i debatten om udrejsecenteret på Langeland, der skabte stor modstand blandt lokalbefolkningen.

- Jeg var ret imponeret over måden, de i Bagenkop havde håndteret det på. Måden, de gjorde modstand i forhold til deres by og i forhold til deres angst frygt for, hvad et udrejsecenter ville gøre mod deres lille fiskerby på 460 mennesker.

- De fik sagen formuleret så godt i medierne, og jeg må simpelthen tage hatten af for, at de kom udenom det racistiske element - at det ikke handlede om brune mennesker, men om lokalområdet. De fik det sagt på en måde, som alle kunne forholde sig til.

Som Andrea Pellegrini selv formulerer det, så, i takt med at hun besøgte Bagenkop noget oftere, begyndte hun at forstå, at byen var temmelig "rock'n'roll". Energien var anderledes, og gjorde, at hun følte sig draget dertil.

- Der en vildskab og noget iværksætterlyst - lidt som når folk fortæller mig, hvorfor de er flyttet til New York - der er alle muligheder åbne, og hvis du virkelig vil noget, så får du lov. Der er New York og så er der Bagenkop, griner hun.

Som hun sidder der i sit urenoverede køkken i huset, der om et år med sikkerhed ser helt anderledes ud, får Andrea Pellegrini slået fast - også overfor sig selv, virker det til - at der ikke er noget andet sted i Danmark for hende. Som alternativ til København, selvfølgelig.

Sidste år til Sankt Hans gik det op for hende, at der kun var ét sted, hun havde lyst til at tilbringe aftenen - og det var i Bagenkop.

- Jeg havde lyst til at se bålet nede fra havnen. Ingen andre steder fra - kun der. Så jeg tog til Langeland, så bålet og tog hjem igen. Og hvis man har det sådan, så skal man jo ikke have hus andre steder på øen, hvis man alligevel tager til Bagenkop, griner hun.

Som hun selv formulerer det, så burde det være åbenlyst for enhver, hvor smukt der er på øen. Derfor synes hun også, det er enormt arrogant, når hun i hovedstaden hører nogle omtale Syddanmark som "den rådne banan". Det kommer sig af, at de aldrig har været andre steder end i København og Tisvilde - og en grundlæggende mental barriere mod at krydse Storebæltsbroen, mener Andrea Pellegrini.

- Klinten rejser sig lige herhenne, hvor jeg kan stå og blive blæst igennem. Så kan de bare kalde det en rådden banan - det er jeg faktisk ligeglad med.

Selvom hun sammenligner Bagenkop med New York, så gør hendes job som professionel operasanger, at rejserne til København er en nødvendighed.

- Jeg er jo operasanger og arbejder indenfor kulturverdenen, så jeg kan ikke lave mit job her. Så der er nogle ting, man ikke kan i Bagenkop, som man kan i New York, siger Andrea Pellegrini.

Men netop den begrænsning giver hende også en vis frihed. Ikke fordi hun helt kan holde fri på Langeland - så snart som muligt flytter flyglet ind med hende i den gamle fiskerbolig. Så håber hun bare, at hun ikke forstyrrer naboerne for meget med sin sang.

- En stor del af mit job går ud på, at jeg skal lære noget, indstudere værker og sådan - det kan jeg sagtens gøre her, når jeg har fået mit flygel over. Jeg kommer ikke til at være her særlig meget, før det sker.

Efter en snak med nogle lokale har hun desuden fundet mere sikkerhed i, at man sagtens kan være deltidslangelænder i Bagenkop.

- Jeg fik at vide, at der jo tidligere har boet fiskere i de huse her. Her er det normalt, hvis folk ikke er hjemme i et par måneder af gangen, griner hun.