Annonce
Indland

FAKTA: Sådan skal hønseholdere gardere sig mod fugleinfluenza

Danmark og en række lande i Europa har siden efteråret været ramt af fugleinfluenza. Vilde fugle i naturen er ramt, og det samme er tamfugle bag hegn. De seneste fire måneder er smitten konstateret hos 13 besætninger. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hønsegården skal være indhegnet, og hvis arealet er større end 40 kvadratmeter, skal den også overdækkes.

En særlig smitsom udgave af fugleinfluenza er de seneste fire måneder blevet konstateret hos 13 danske fjerkræbesætninger.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det har medført aflivning af 100.000 høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ.

Hobbyavlere står for cirka halvdelen af de smittede besætninger.

Det får styrelsen til at indskærpe, at også disse avlere har et ansvar for at forebygge smitten.

Læs om forholdsreglerne her.

* Alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet.

* Hvis indhegningen er større end 40 kvadratmeter, skal den også overdækkes med enten tag, hønsenet eller mågetråd.

* Mågetråd er en trådtype, der også bruges over dambrug for at holde måger og fiskehejre ude.

* Hvis indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er overdækning ikke et krav, men en anbefaling.

* Fodring skal ske under tag, så vilde fugle ikke kan komme til foderet.

* Det er en god idé at skifte fodtøj, inden man går ind til sine høns. Så undgår man at slæbe virus med ind til dyrene.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Annonce