Annonce
Indland

FAKTA: Sådan er rejsereglerne under coronakrisen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er nu meget få lande, som Udenrigsministeriet ikke fraråder at rejse til. Læs mere om rejsereglerne her.
Annonce

Udenrigsministeriet har torsdag opdateret sine rejsevejledninger, så det nu er meget få lande, hvor Udenrigsministeriet ikke fraråder unødvendige rejser til.

På nær Norge, Grækenland, Slesvig-Holsten i Tyskland og fem svenske regioner fraråder ministeriet nu ikke-nødvendige rejser til resten af verden.

Bliv klogere på, hvordan rejsereglerne er her:

* Udenrigsministeriets rejsevejledninger er, som navnet antyder, vejledende.

Der er altså tale om anbefalinger, og du ryger hverken i fængsel eller får en bøde, hvis du ikke følger dem.

* Hvis man vælger at rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til på grund af landets høje smittetal, så anbefaler ministeriet, at man går i karantæne i 14 dage, eller til man er blevet testet negativ for covid-19, når man vender hjem.

Man skal være opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, fra man bliver smittet, til man kan blive testet positiv, og derfor kan det være en god idé både at blive testet, når man vender hjem og igen et par dage senere.

* Selv om selvisolation bare er en anbefaling fra myndighederne, kræver flere arbejdspladser, at du kan fremvise et negativt prøvesvar, inden du vender tilbage til arbejdspladsen.

* Hvis du planlægger at rejse til et land, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, skal du være opmærksom på, hvad der ligger bag ministeriets anbefaling.

Det er nemlig ikke nødvendigvis et højt smittetal. Finland har selv indført rejserestriktioner for indrejsende fra Danmark, og derfor fraråder ministeriet ikke-nødvendige rejser dertil.

* Folk fra lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til, kan kun rejse til Danmark, hvis de har det, som ministeriet kalder et anerkendelsesværdigt formål. Det kan for eksempel være, hvis ens kæreste eller kone bor i Danmark, eller hvis man skal på erhvervsrejse eller til jobsamtale.

Kilder: Udenrigsministeriet og Statens Serum Institut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Restauratør skuffet over banker: - De burde støtte os, som de selv har fået støtte

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Annonce