Annonce
Danmark

FAKTA: På Læsø er der ikke længere en praktiserende læge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Region Nordjylland og Region Sjælland har set det største fald af praktiserende læger siden 2012.

Antallet af praktiserende læger er faldet stødt siden 2007.

Annonce

Det viser nye tal for 2020 fra de praktiserende lægers organisation.

Se hvor meget det er faldet i din region, hvor der er taget udgangspunkt i tallene fra 2012-2020.

De største fald i antallet af praktiserende læger er i Region Nordjylland og Region Sjælland.

* Region Nordjylland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 15,2 procent til 285 læger.

* Region Sjælland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 13,9 procent i perioden til 435 læger.

* Region Midtjylland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 4,4 procent til 798 læger.

* Region Syddanmark: Her er antallet faldet med 4,3 procent til 775 læger

* Region Hovedstaden: Antallet er faldet med 5,4 procent til 1033 læger.

* For hele landet giver det et fald på 7,0 procent til 3326 læger.

* De største procentvise fald er blandt andet i Jammerbugt, Lolland, Lemvig og Læsø. For de to førstnævnte er antallet faldet med 50 procent, mens der for Lemvig er tale om et fald på 61,5 procent. På Læsø er der ikke længere nogen praktiserende læger.

* Går man tilbage til 2007, er det procentvise fald højere for alle regioner på nær Region Syddanmark.

Kilder: Praktiserende Lægers Organisation.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce