Annonce
Udland

FAKTA: Libanon præges af stor arbejdsløshed og høj gæld

Str/Ritzau Scanpix
Eksplosionen i Beirut, der tirsdag kostede 78 mennesker livet, rammer Libanon på et i forvejen ømt tidspunkt.
Annonce

Libanons hovedstad, Beirut, blev tirsdag ramt af en stor eksplosion, der har såret tusindvis af mennesker, kostet mindst 78 livet og ødelagt store dele af byen. Eksplosionen kommer på et tidspunkt, hvor landet i forvejen kæmper med de menneskelige og økonomiske konsekvenser af coronapandemien.

Libanons økonomi var allerede før pandemien hårdt ramt af stor arbejdsløshed og høj gæld, og flere frygter, at landets økonomi er på grænsen til at kollapse.

Her følger fakta over landet.

* Hovedstad: Beirut.

* Areal: 10.452 kvadratkilometer.

* Antal indbyggere: 5,4 millioner (juli 2020).

* Sprog: Arabisk er det officielle sprog. Der tales også fransk, engelsk og armensk.

* Religion: 61,1 procent muslimer, 33,7 procent kristne og enkelte andre religioner.

* Gennemsnitsalder i landet: 33,7 år.

* Forventet levealder: 78 år for mænd og 81 år for kvinder.

* Økonomi: Turistindustrien er landets vigtigste indtægtskilde, men den er blevet hårdt ramt af krigen i Syrien. Økonomien i Libanon har de seneste år lidt af høj arbejdsløshed og stor udvandring, hvilket har givet landet et stort underskud på handelsbalancen.

* Valuta: Libanesisk pund. 1 krone svarer til cirka 240 libanesiske pund. Siden oktober har valutaen mistet omkring 80 procent af sin værdi.

* Bnp: Libanons bnp er 53,3 milliarder dollar. Danmarks er 348 milliarder dollar.

* Gæld: Landets statsgæld er faldet betydeligt de seneste år, men udgør stadig 142 procent af bnp.

Kilder: CIA World Factbook, BBC, Verdensbanken, Udenrigsministeriet, Washington Post.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Langeland For abonnenter

Sejlers sunkne båd giver havn kæmperegning: - Det er lidt forkert i mine øjne

Annonce