Annonce
Danmark

FAKTA: Forsamlingsforbud forbliver på 100

Regeringen havde en plan for at hæve forsamlingsforbuddet, men øget smitte i samfundet har bremset planen.
Annonce

Torsdag aften står det klart, at forsamlingsforbuddet ikke som planlagt hæves til 200 personer for visse arrangementer fra 8. august.

Det forbliver derimod på 100, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Her følger fakta over forsamlingsforbuddets faser:

* I juni aftalte regeringen og Folketinget gradvist at hæve forsamlingsforbuddet, der var indført for at hindre spredning af coronavirus.

* Regeringen kan dog vælge at aflyse lempelsen - også uden at forhandle den med de andre partier.

* Fra 18. marts blev det forbudt at samles mere end ti personer i det offentlige rum.

* Fra 8. juni blev grænsen sat op til 50 personer, når det drejer sig om at holde og deltage i arrangementer.

* Fra 8. juli blev forsamlingsforbuddet hævet til 100 mennesker.

* 8. august var det planen at hæve grænsen for forsamlinger til 200 personer for arrangører, der lever op til særlige retningslinjer fra myndighederne.

* Men to dage før, torsdag 6. august, meddeler Sundheds- og Ældreministeriet, at man fastholder forsamlingsforbuddet på 100 mennesker. Det skyldes stigende antal tilfælde af smitte med coronavirus i Danmark.

Kilde: Regeringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Kniv-røver fik straksdom: Overvejede flere forretninger, men vil ikke røve fra butikker med kvindelige ekspedienter

CORONAVIRUS

Live: Supermarkeder vil lade kunder købe mundbind ved indgangen

Annonce