Annonce
Faaborg-Midtfyn

Faaborg Skakklub bag Fyns andenstørste skakturnering

Faaborg Skakklub er værter ved stort stævne i den kommende weekend. Arkivfoto
Testamentarisk gave har givet mulighed for store præmier og oprettelse af juniorgruppe i turneringen.

Faaborg: I weekenden fredag 8. til søndag 10. november er skakklubben i Faaborg arrangør af en enkeltmands skakturnering med 60 deltagere. Turneringen, der afvikles på Det gamle Bibliotek i Grønnegade, er den andenstørste på Fyn og har deltagelse af spillere fra hele landet.

Flere af deltagerne er internationale mestre og Fide-mestre. Spillerne har et højt ratingtal omkring 2300. Til sammenligning har den stærkeste spiller i Danmark et ratingtal på 2610. Den norske verdensmester, Magnus Carlsen, har en rating på 2870.

Turneringen har et højt præmieniveau. Førstepræmien er således på 4.000 kr. i den øverste gruppe.

Præmieniveauet har kun kunnet lade sig gøre, fordi Faaborg Skakklub har modtaget en testamentarisk gave fra Willy Abramsen, som døde i foråret.

En af Willy Abramsens betingelser i forbindelse med arven var, at der også skulle være en juniorgruppe ved turneringen. Faaborg Skakklub har derfor etableret en sådan juniorgruppe. Førstepræmien i juniorgruppen er på 1.000 kr.

Faaborg Skakklub håber, at turneringen bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce