Annonce
Faaborg-Midtfyn

Faaborg klar til den store nissejagt

Den Gamle Gaard viser jul som i gamle dage. PR-foto
Den Gamle Gaard byder indenfor i to weekender op til jul med sjov til børn og en rejse tilbage i tiden.

Faaborg: Nisserne har lavet løjer og gemt sig. Kom og hjælp os med at finde dem i den store nissejagt, når Den Gamle Gaard to weekender op til jul slår dørene op.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Øhavsmuseet Faaborg.

Nissejagten foregår på Den Gamle Gaard lørdag 7. og lørdag 14. december kl. 11.30, 12 og 12.30, hvor man ved samme lejligheder også kan glæde sig til at høre nissefortællinger.

Annonce
Anne Kyhn står for nissefortællingerne på Den Gamle Gaard. PR-foto

Rejs tilbage i tiden

Hvordan så Riborg Voigts juletræ ud? Og hvordan fejrede man julen på Lyø i gamle dage?

Museet har pyntet op til jul i stuer og sale, og man indbydes til at komme og få varmen og hygge i den julepyntede købmandsgård i de to åbningsweekender op mod jul.

Når du besøger Den Gamle Gaard, så oplever du et lille stykke af Faaborg, som det var for 200 eller 300 år siden. Hvad enten man er barn eller voksen, kryber den særlige stemning fra byens storhedstid ind under huden på én under et besøg på Den gamle Gaard.

Her kan man møde 17- og 1800-tallet gennem de gamle rum både inde og ude. Her er skatte bragt hjem fra de store verdenshave, men også broderier fra Lyø, lige ude i det Sydfynske Øhav.

Julens åbningstider i Den Gamle Gaard: 7.- 8. december kl. 11- 15. 14.-15. december kl. 11-15.

Der opkræves entré. Børn gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce