Annonce
Erhverv

FAA doks: 1400 malkekøer under samme tag

Louise Kool blandt alle kvierne i kviestalden. Foto: Katrine Becher Damkjær
1400 malkekøer, 30 ton mælk dagligt, 25.000 ton foder hvert år, 100.000 liter vand hver dag, 1600-1700 kælvninger årligt. Det er store tal, der jongleres med på Andekærgård på Tåsinge. Kom med Fyns Amts Avis indenfor på Fyns største mælkelandbrug.

Sydfyn: Fyns Amts Avis går bag facaden hos industrilandbruget Andekærgård på Tåsinge, der driver en mælkeproduktion med 1400 malkekøer.

1 Ni timers malkning dagligt

Foto: Katrine Becher Damkjær

Malkningen af Andekærgårds 1400 jersey-malkekøer foregår i en malkekarrusel.

Det tager cirka fire minutter at malke en ko. Først bliver patterne vasket med en desinficerende sæbe, så bliver de tørret af med nyvaskede klude, inden malkemaskinen kommer på. Ved siden af malkekarrusellen står tre industrivaskemaskiner, der konstant vasker blå klude til aftørring.

Rik Kool er driftleder på Andekærgård. Hans lillebror Dennis Kool er ansat som fodermester på Andekærgård, så normalt er han ikke på malkeholdet, men siden Corona brød ud, har der været problemer med afviste arbejdsvisa til gårdens kommende udenlandske arbejdskraft.

Problemerne går også den anden vej, og således har de fire vietnamesiske kvinder, blandt andet Thi Kim Qui Doan bagerst i billedet, ufrivilligt fået deres ophold i Danmark forlænget med et halvt år.

Lige nu mangler gården to arbejdere, der ikke fik det arbejdsvisum, de havde regnet med, så Dennis Kool hjælper til under malkningen for at få det hele til at køre rundt.

Se videoen herunder: En kalv fødes

2 70 ton foder om dagen

Andekærgård aftager de grøntsager, som Skiftekær Økologi sorterer fra i produktionen.

Køerne spiser deres livretter - rødbeder og kartofler - først. Det er løgene, der får lov at ligge længst tid på foderbordet. Men grøntsagerne er et tilskud. Hovedmåltidet består blandt andet af majs, lucerne, raps og mask, som er et restprodukt fra ølproduktionen hos Albani.

Hunden hedder Bailey og bor ved driftslederne Louise og Rik Kool i stuehuset ved siden af bedriften.

Embed: Andekærgård

3 Pedicure to gange årligt

Foto: Katrine Becher Damkjær

Louise Kool varmer kloven op, inden en ko skal have sko på. Koen har en rift i kloven, og for at aflaste den, skal koen have limet en orange plasticplade, en sko, på kloven.

Meget er selvlært, men Louise Kool har også taget klovbeskærerkurser, fordi hun har interessen. Derfor er det ikke nødvendigt at bestille hjælp udefra, når gårdens dyr skal have beskåret klovene.

Fordi Andekærgård er så stort et landbrug, har de haft mulighed for at investere i en klovbeskæreboks, hvor dyrene bliver løftet op i to brede bælter under bugen. På den måde kommer de op i en god arbejdshøjde.

Klovbeskæreboksen gør, at Louise Kool løbende kan ordne køernes klove. Tre dage om ugen er der køer i boksen. De får filet neglene og bliver tjekket for forskellige klovsygdomme, som køer kan få.

Alle køer er i boksen to gange årligt og altid 90 dage efter kælvning.

Beskæring foregår i øvrigt med en almindelig vinkelsliber.

4 Hellere dygtigst end størst

Foto: Katrine Becher Damkjær

Rik Kool har mere end 2000 dyr at holde styr på, og det kan virke som en stor ensartet masse.

- Der er nogen, der tror, at det er dårligt, fordi det er stort, men når det er så stort, så betyder det, at vi kan gøre det hele meget bedre, forklarer Rik Kool, der aldrig har haft som mål at være Fyns største.

- Vores mål er ikke at være de største. Vi vil være de dygtigste. Og hvordan måler man størst? Er det i økonomi? Eller er det på sundheden i besætningen? spørger han retorisk.

Nogle af køerne har han et særligt forhold til. Det kan være en af de oprindelige køer, der var på gården, da Louise Kool overtog driften i 2015 eller en særlig flot ko, der egner sig til at komme på dyreskue eller blive brugt til videre avl.

Koen med den hvide aftegning på maven er Rik Kools egen ko. Den hedder Lemon Heart og er dermed en af de køer på Andekærgård, der, udover nummeret i øremærket, er udstyret med et navn.

5 Masser af majs

Foto: Katrine Becher Damkjær

Andekærgård har 900 hektar jord. 300 hektar bliver hvert år sået til med majs, som er hovedbestanddelen i malkekøernes foder. Èn hektar majs giver 45 ton foder.

6 Overvågede køer

Foto: Katrine Becher Damkjær

Hver eneste ko er udstyret med en lille computer på et af bagbenene. På den måde bliver de monitoreret i døgndrift.

Rik og Louise kan slå hver eneste ko op i det system, der hedder Smartkoen, og se, om den er blevet malket, hvornår den sidst har fået beskåret klove, hvad den har fået af medicin, om den er tæt på at skulle kælve, hvem dens mor og mormor er og så videre.

Køerne er delt ind i hold og ankommer til malkning holdvis. De står i kø, mens de venter på at blive sluset ind i malkekarrusellen.

7 Stor udvidelse på kort tid

Foto: Katrine Becher Damkjær

Det var Louise Kool, der først blev ansat som driftsleder på Andekærgård tilbage i 2015. Senere kom hendes mand Rik Kool til.

De to mødte hinanden på landbrugsskolen, hvor de begge tog uddannelsen som jordbrugsteknolog.

I dag driver de Fyns største mælkebrug sammen. Udover Louise og Rik Kool har gården fire elever, en fodermester (som er Riks lillebror), en fodermand og otte malkere ansat.

- Vi har udvidet besætningen, vi har skiftet race, bygget nye stalde og udvidet igen. Dyrevelfærd var vores første prioritet, da vi skulle tegne nye stalde og malkecenter, men vi havde jo ikke prøvet det før. Vi skulle ligesom finde på det hele selv, for at få den rigtige løsning, siger Louise Kool om den vilde udvikling, det har været at gå fra 180 til 1400 malkekøer på seks år.

8 Udenlandsk arbejdskraft

Foto: Katrine Becher Damkjær

Linh Phan spuler malkekarrusellen.

Hver ko kommer i malkekarrusellen to gange om dagen. Efter både morgen- og aftenmalkning bliver karrusellen rengjort.

Selvom der er flere og flere unge, der søger ind i landbruget, er det svært at få dansk arbejdskraft til det hårde og ensformige job, som malkningen er.

Andekærgård har fire vietnamesiske kvinder og fire ukrainske mænd ansat. På Andekærgård kan de tjene væsentligt mere om måneden, end de kan i deres hjemlande.

Morgenholdet arbejder cirka fra klokken 05.45 til 11.30 og aftenholdet fra klokken 18 til 23.

9 Farvel mor

Foto: Katrine Becher Damkjær

Der bliver født mellem 1600 og 1700 kalve på Andekærgård hvert år.

Når kalvene er 12 timer gamle, bliver de fjernet fra deres mor, der så kommer til at indgå i flokken af malkekøer. Inden kalven bliver flyttet til kalvestalden, bliver dens mor malket, og kalven får straks råmælken, der styrker dens immunforsvar.

Landbrugselev Katja Mathiasen har først fri, når hun har bragt alle nattens kalve over til kalvestalden. Kalvene er ikke svære at fange, men kvier der har kælvet for første gang og aldrig er blevet malket kan være lidt umedgørlige.

10 Bedst at være to

Foto: Katrine Becher Damkjær

I kalvestalden går kalvene to og to sammen i de små kalvehytter den første måned af deres liv.

Undersøgelser viser, at kalvene bliver bedre til at socialisere, når de er to sammen.

De første dage efter fødslen har kalvene små frakker på, så de kan holde varmen.

Efter en måned bliver de flyttet til en fællesboks, hvor flere kalve går sammen.

11 Alle data på computer

Foto: Katrine Becher Damkjær

Alt er registreret på computer, og Rik Kool kan gå ind på foderplanerne og se, præcis hvor meget af hver slags foder, der skal i fodervognen til de forskellige grupper af dyr.

Foderet er en nøje blanding af protein og stivelse, sat sammen på en måde så mælkeydelsen optimeres.

Ud af de cirka 70 ton foder, der bliver spist på Andkærgård hver dag, står malkekøerne for indtaget af de 60 ton.

12 Genbrug

Foto: Katrine Becher Damkjær

Foråret er godt på vej, og staldens store "gardiner" bliver rullet op.

Der skal være en liggeplads og en ædeplads til hver ko. Malkekøerne ligger på sand i deres stald. Sandet bliver skiftet en gang om ugen.

Det sand, der bliver fjernet fra stalden, kommer i gårdens store sandvasker, hvor det bliver renset for gylle og ajle. Sandet bliver dermed brugt igen og igen. Vandet i sandvaskeren er også genbrugsvand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Dom over ny erhvervsstrategi: Aalborg, Aarhus og København vil også være Danmarks bedste, men hvordan skiller Odense sig ud?

Annonce