Annonce
Faaborg-Midtfyn

Føler sig som medie for sine historier: Forfatteren Esther Rützou fascineret af kvinder, der ikke så søde

Børnebogsforfatteren Esther Rützou har Astrid Lindgren som et forbillede. Foto: Bent Warncke
Forfatteren Esther Rützou er aktuel med børnebog nummer to i 2019 - Albert og Monsterdrømmen.

Haastrup: På en klar oktoberdag kan man se helt til Sønderjylland og Als, når man står i familien Rützou/Bruntses store stue. På førstesalen i den tidligere skole i Haastrup er det gamle kul- og koksloft forvandlet til et fantastisk rum med stort udsyn - og det er her den 59-årige forfatter og fortæller Esther Rützou sidder og skriver sine historier.

Lige nu er hun aktuel med en helt ny børnebog - Albert og Monsterdrømmen hedder den - om drengen Albert, der i en drøm havner i verden fyldt med pels- og slimmonstre, mumier, varulve og hekse, men heldigvis har han en farmor, han kan kalde på - både i drømmen og i virkeligheden.

Fantasi-universet ligger godt til Esther Rützou. Hun skriver primært historier for aldersgruppen mellem 6 og 11 år.

- Jeg har mange historier i mig, der især appellerer til et børnepublikum. Jeg har også forsøgt at skrive for mindre børn, men det virker ikke rigtig for mig. Det er svært at skrive historier med de få ord, der kan være i billedtekster, fortæller hun.

Annonce

Rützous historier

Esther Rützou (59) er uddannet cand. mag. i dansk og musik.

Hun sagde sit gymnasielærerjob op for 10 år siden for at blive forfatter på fuld tid.

"Albert og Monsterdrømmen" er den 8. bog fra Esther Rützous hånd.

Ved siden af skriveriet og fortællergerningen har hun et job som kirkesanger i Haastrup Kirke.

Hun laver 4-5 nye fortællinger hvert år, og typisk havner to-tre af dem på det repertoire, hun siden tager ud med.

Trodsige kvinder

Hvis man vil være rig, er det ikke forfatter, man skal vælge at blive. Børnebøger sælges i relativt små oplag, og det kræver rigtig mange titler, hvis biblioteksafgiften bare skal give en nogenlunde årsindtægt.

Esther Rützou lever primært af at tage rundt i kirker, biblioteker og forsamlingshuse som professionel fortæller.

Og det er der, hun oplever, at hendes profession kan føles allerstærkest.

- Når jeg selv synes, jeg er bedst som fortæller, så har jeg oplevelsen af, at historien bare strømmer igennem mig. At jeg ligesom er et medie for historien - at min egen person ikke står i vejen for historien, siger hun.

I lang tid har det været historien om de første kvindelige præster i Danmark, hun har været på turné med. Hun er også dykket ned i historien om Thora Daugaard - en af pionererne i den danske kvindesag.

I øjeblikket er det historien om Ingeborg - den danske prinsesse, der i slutningen af 1200-tallet blev gift med den franske konge Philip d.2. - der er mest efterspurgt.

"Trone og trods", kalder Esther Rützou fortællingen. Med sig fra sin broder, den danske kong Knud, fik prinsesse Ingeborg en medgift på 10.000 sølvmark, hvilket svarer til 1,25 mio. kroner i nutidsvaluta.

Det var en stor medgift, men ak. Ingeborg blev forstødt af den franske konge efter bryllupsnatten. Han ville ikke vide af hende og ville have giftemålet ophævet, men det nægtede Ingeborg at acceptere. I 20 år kæmpede hun for sin ret til at være dronning af Frankrig - undervejs blev hun sat i husarrest, paven lyste sågar Frankrig i band, fordi kongen giftede sig med en anden, og den franske konge overvejede endda seriøst at konvertere til Islam for at slippe ud af klemmen.

- En fantastisk historie. Og hun vandt til sidst. Ingeborg blev anerkendt som dronning, fortæller Esther Rützou.

Hvorfor, den franske konge gjorde, som han gjorde, har der naturligvis været gættet på. Salig prins Henrik lancerede på et tidspunkt forklaringen, at Ingeborg var tvekønnet - hermafrodit - hvilket åbenbart er historien, der går i visse franske kredse. Men det tror Ester Rützou ikke en døjt på.

- Det er jeg fuldstændig sikker på, at hun ikke var. Hendes bror Knud, der var konge på det tidspunkt, var nemlig en meget nærig mand. Han ville aldrig have givet hende en så stor medgift med, hvis han havde forventning om at få hende tilbage igen. En hermafrodit sendte man i kloster dengang, fortæller hun.

Er du lidt optaget af de der lidt trodsige kvinder?

- Det er jeg nok. Jeg synes, de er skønne. Jeg er nok lidt fascineret af dem, der vælger ikke at være så søde, siger hun.

Kunsten at skrælle af

Et af hendes forbilleder er svenske Astrid Lindgren, der jo har skrevet en lang række børnebøger, der er blevet klassikere.

- Når jeg f.eks. er i gang med at skrive en scene, hvor det skal ske noget virkelig farligt og meget dramatisk, kan jeg godt finde på at gå hen og slå op i en af hendes bøger for at finde en scene, som jeg husker som meget dramatisk. Hvordan håndterer Astrid Lindgren det? Og ved du hvad hun gør?

- Nej...

- Hun gør ingenting - hun skræller af. Når noget skal være sindsygt farligt, så bruger hun meget få ord. Og det er jo sjovt, at det virker sådan, siger hun.

Hvorfor skriver du ikke bøger om og for voksne?

- Det starter ikke med målgruppen. Det starten med den historie, man gerne vil fortælle. Men egentlig er det jo en lidt sjov opdeling, voksen- og børnelitteratur. Jeg kender mange børn, der læser voksenbøger, og jeg tror også en del voksne ville kunne få noget ud af læse nogle af mine bøger, siger hun.

Men har du ikke stor voksenfortælling i dig, som skal ud på et tidspunkt?

- Det kan sagtens være, at det kommer. I mange år har jeg haft lyst til at lave den store bog om adelskvinden Karen Brahe, der i slutningen af 1600-tallet styrede Østrupgaard. Hun er virkelig en interessant skikkelse, og jeg ved, der ligger en kæmpe bunke breve fra hendes hånd. Det er håndskrevne breve med gotiske bogstaver, så jeg skal have hjælp til det, siger hun.

Men det skal være faktabaseret, understreger hun.

- Der kan godt være lidt dialog, men det skal bunde i fakta. Jeg vil ikke digte på hende, siger hun.

Esther Rützous nye bog "Albert og monsterdrømmen" er med illustrationer af Laura H. Kunov. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce