Annonce
Langeland

Færre krav til hjerteløberne

Mads Skau afviser, at ændringen er sket af økonomiske grunde. Arkivfoto: Jacob Schultz
Regionen er i gang med at forhandle den konkrete aftale om hjerteløber-ordningen på plads med Trygfonden. Kravene til hjerteløberne er lavere end til førstehjælperne. Der er stadig tvivl om forsikring af de frivillige.

En del af de langelandske akuthjælpere er også en med i førstehjælper-ordningen, der ophører til maj og overgår til hjerteløber-ordningen. Et af kritikpunkterne af regionens beslutning har været, at de såkaldte hjerteløbere ikke skal dokumentere en ren børneattest, og at det ikke er et krav at have førstehjælps-kursus for at være tilmeldt.

Begge dele et krav i den nuværende førstehjælper-ordning.

Formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener ikke, at forskellen udgør et problem.

- Grundlæggende er det sådan, at budskabet gerne skulle være, at førstehjælp ikke er sværere, end at alle kan gøre det. Når man skal genoplive et menneske, kan man i princippet ikke gøre noget forkert. Og man får hjælpe fra vagtcentralen, siger han.

Han understreger, at 98 procent af hjerteløberne på landsplan har taget et førstehjælps-kursus, og 67 procent af dem har taget kurset inden for de seneste to år.

Er der ifølge dig forskel på, hvordan en person med kursus og en person uden kursus vil gå til opgaven med at genoplive et menneske med hjertestop?

- Fire timers kursus gør selvfølgelig noget, men man har gjort hjerte/lunge-redning så simpelt som muligt. 30 slag i brystet og to indblæsninger. Forskningsmæssigt kan man ikke se, om der er en forskel. Men der er ingen tvivl om, at et kursus altid er godt. Derfor anbefaler regionen også over for Trygfonden, at pengene til førstehjælps-kurser beholdes, siger Mads Skau.

Annonce

Tvivl om forsikring

Mads Skau afviser, at der er tale om en besparelse, når førstehjælper-ordningen bliver erstattet af hjerteløber-ordningen. Der er rundt regnet afsat 1 million kroner årligt til førstehjælperne, og de penge vil følge med den nye ordning.

- Pengene er på budgettet. Nu skal vi i dialog med førstehjælperne om, hvordan vi bruger pengene bedst fremadrettet, siger han.

I dag er første-hjælperne dækket af en forsikring i regi af arbejdsskadelovgivningen. Mens hjerteløberne er dækket via den enkelte persons private forsikring. På nuværende tidspunkt kan Mads Skau ikke sige, hvordan den enkelte kommer til at blive forsikret, når regionen overgår til hjerteløber-ordningen.

- Vi skal have talt om, hvordan vi gør det fremadrettet. Trygfonden kalder det, de frivillige gør, for en førstehjælpsindsats. Og det betyder, at hjerteløberne er dækket af deres egen, private forsikring. I Region Syddanmark kalder vi det frivilligt arbejde, og derfor falder det ind under arbejdsskade-lovgivningen. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, hvordan det ender ud - altså om de kommende hjerteløbere i regionen vil skulle dækkes af deres egen private forsikring, siger Mads Skau.

Hjerteløber-ordningen er Trygfondens ordning - og en ordning, som regionerne Midtjylland, Hovedstaden og Nordjylland allerede har.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Annonce