Annonce
Ærø

Færgeombygning: Det første patientrum færdig

Patientrummet består af en omkring150 cm. høj væg med forhæng foroven. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce

Ærøfærgerne: Torsdag var M/F Ærøskøbing tilbage på ruten Ærøskøbing-Svendborg efter dokning. Men denne gang var det ikke kun almindelig motortjek og justeringer, der var på menuen. For under dokningen er der også blevet etableret et fem-sædes patient- og hvilerum i styrbordside af stillesalonen.

- Det er til vores syge medborgere, der har det dårligt, når de rejser med færgen, så de ikke behøver stå til almindelig skue, men kan have et rum for dem selv og deres pårørende. Det har længe været et ønske at få sådan et rum på færgerne, fortæller borgmester Ole Wej Petersen (S).

- Det kan godt være, det ikke er hver dag, det bliver brugt, men jeg tror, det har stor værdi, for dem, der har behov for det. Og når det ikke er i brug, kan dette jo så benyttes af pendlere eller andre, der har lyst til lidt ro.

M/F Ærøskøbing er den første af tvillingefærgerne, der har fået etableret patientrum, men når M/F Marstal næste gang skal i dok, kommer turen også til den. Prisen for etableringen af de to afskærmede områder lyder på 362.000 kroner. Penge der blev sat i budgettet for 2020.

- Det er, hvad det koster, når man laver indgreb i to eksisterende skibe, og jeg synes faktisk ikke, det er dyrt, siger borgmesteren.

Et enkelt sæde har måttet lade livet for at gøre plads til den skærmende væg. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Sejler slår alarm over rengøring på havnen: - Man skider på, at her kommer så mange mennesker

Fyn

Mange busser får nye køreplaner til august

Annonce