Annonce
Søsiden

Færgekapløb i dampertiden: Marstal kom ni år foran Ærøskøbing

Sydfyenskes s/s Brockenhuus Schack var en typisk øhavsfærge for sin samtid. Den betjente bl. a. Marstal i mere end 25 år. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
Barsk ordkrig allerede i 1860'erne: Ærøskøbing omtalte Marstal som "den på det yderste Yderpunkt beliggende Handelsplads …."

MARSTAL: Når m/f Ærøxpressen søndag den 8. december besejler Marstal-Rudkøbing, er det også en genoplivning af Ærøs ældste, maskindrevne færgeoverfart. Den historiske kendsgerning er, at i 1800-tallets kapløb kom Marstal hele ni år foran sin evige rival Ærøskøbing. Marstal fik sin første dampskibsforbindelse til Rudkøbing i 1866. Ærøskøbing blev først dampskibs-forbundet med Svendborg i 1875.

At en fast dampskibs-forbindelse var noget, ærøboerne drømte om dengang, fremgår af en artikel fra februar 1864. Danmark rustede sig dengang til krig mod overmagten Preussen. I Ærøskøbing anløb en damper for at hente ærøboer til den sønderjyske slagmark.

Avisens udsendte rapporterede:

“ I Løverdags laa her et Dampskib og dampede os i Næsen lig en kostelig Steg, vi ikke maatte smage … Dampskibet var kun kommet for at hente de udkommanderede Soldater.”, konstaterede reporteren fra Ærø Avis.

Annonce

153 års færger på Marstal-ruten.

1860: Ruten Kiel-Marstal-Rudkøbing -Svendborg-Kolding kortvarigt besejlet af hjuldamperen Zephyr (Rederiet H. P. Prior).


1866-1906: S/s Rolf (privat Rudkøbing-reder, senere Sydfyenske).


1874-1906: Rudkøbing-Marstal-Bagenkop besejlet af s/s Thorseng, dog ikke daglig (Rederiet Thorseng, Sydfyenske).


1904-1932: S/s A.L.B. (Sydfyenske).


1906-1936: S/s Brockenhuus Schack (Sydfyenske).


1932-1965 : M/f A.L.B. (Sydfyenske).


1937-1965 : M/f Egeskov (Sydfyenske).


1965-1999: M/f Marstal (Sydfyenske, Marstalfærgen k/s, DÆF).


1999-2013: Nuværende m/f Marstal (DÆF/Ærøfærgerne).


Fra 2019: M/f ÆrøXpressen (privat, folkeligt baseret rederi)


----

Afløser-færger. Lejlighedsvis sejlads på Marstal-Rudkøbing i kortere eller længere tid - bl. a. s/s Agnete, s/s Sif, s/s Svend- borgsund, m/s Isabella og m/f Lolland (alle Sydfyenske). sosn

Post i små sejlbåde

Før dampernes tid blev Øhavets breve og pakker transporteret af sejlførende både, typisk smakker. Derfor blev sejlads med de vind-uafhængige dampere et stort fremskridt for transport af personer, gods og post i Øhavet.

Befordringen af post kom ikke alene til at spille en væsentlig rolle for dampfærgernes økonomi. Oveni den faste indtægt, som posten indbragte, gav sejladsen med breve og pakker også prestige for en dampskibs-forbindelse.

Disse forhold var medvirkede til, at den privilegerede færgemand H. P. Hoff fra Rudkøbing solgte sine sejlførende fartøjer og i 1866 erstattede dem med en damper. Det fik stor betydning for Ærø.

S/s Rolf, som B&W-nybygningen hed, blev indsat på den nye rute Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Dermed havde Det Sydfynske Øhav også fået sin første færgerute betjent af et maskindrevet fartøj.

Færgen kom ikke i havn

På baggrund af dette udenøs initiativ vandt marstallerne således den 25. juli 1866 kapløbet om at blive Ærøs første færge-forbundne by. Helt i havn kom damperen til Marstal dog ikke. S/s Rolf stak for dybt. I stedet blev passagerer, post og gods omladet til en båd og sejlet ind, indtil en bro blev bygget i 1869.

Hidtil var Ærøs post bragt med sejlbåd fra Svendborg til Ærøskøbing. Fra Ærøs købstad gik det derfra videre over landjorden til Marstal. Med etablering af den nye dampskibsrute øjnede postetaten en mulighed for at kunne betjene både Langeland og Ærø i så at sige en postgang, og sådan blev det i nogle år.

Skelsættende år på Marstal-ruten

1866: Daglig rute åbnes med nybygget damper.


1932: Første motorfærge og første nybyggede færge i privatbilismens tidsalder.


1965: Første færge, der kun betjener Marstal.


1975: Marstal-selskab køber og driver færgen.


1984: Færgefart samordnes i DÆF.


2013: Marstals færge flyttes til Ærøskøbing.


2019: Ruten Marstal-Rudkøbing genåbnes. sosn

"Yderste Yderpunkt …"

I inden færgeruten med en ny postvej fra Svendborg til Ærø var etableret, var der i årene forud gået en heftig debat. At relationerne mellem Marstal og Ærøskøbing ikke var de bedste, fremstår tydeligt i ordvalg.

I en protestskrivelse fra 1863 afsendt af en række borgere i Ærøskøbing hed det fx :

“Den Ordning at lede Ærø-posten over den på det yderste Yderpunkt af Øen beliggende Handelsplads Marstal, vil for den allerstørste Deel af Øen ikke alene være til mindst Gavn eller Nytte, men endog til stor Skade for den eneste i Midten af Øen beliggende Købstad, Ærøskjøbing …”

En sand pioner. Rudkøbing-damperen Rolf blev både den første færge på ruten til Marstal og den første maskindrevne færge i fast rutefart i Det Sydfynske Øhav.Thors-hammeren i rederi-flaget på forreste mast viser, at billedet er fra efter Sydfyenskes overtagelse af ruten og damperen. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Oprør i Marstal

Damperen Rolf kom igang med et dagligt anløb til Marstal. Ruten var dog præget af aflysninger primært begrundet i vejrforhold.

Et blussende oprør i Marstal med trussel om etablering af eget færgeselskab fik Rolf-rederiet til at stramme op. Marstallernes opsang førte til færre aflysninger, opgradering til to daglige anløb i Marstal. Som noget nyt også to ugentlige anløb i Ærøskøbing.

Da Ærøskøbing fik sit eget dampskibsselskab i 1875, overgik postbefordringen til nybygningen s/s Ærø på den nye dampskibsrute Svendborg-Ærøskøbing.

Færge-navnet A. L. B. for Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev brugt i Marstal-trafikken i 60 år. Her er den første A.L.B. - bygget i 1904. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Sydfyenske i 90 år

Rolf fortsatte sin sejlads på Svendborg-Rudkøbing-Marstal helt frem til 1906. I 1885 blev damperen og ruten overtaget af det dengang kun ti år gamle, men hastigt ekspanderende Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg.

Historien skulle vise, at Sydfyenske i hele 90 år kom til at regere på Marstals færgeforbindelse til Rudkøbing.

Efter damperen Rolfs udfasning fulgte Sydfyenskes nye s/s A.L.B. Sammen med den noget større nybygning s/s Brockenhuus Schack betjente A.L.B. Svendborg-Rudkøbing-Marstal i omkring 30 år. Også Strynø lå i sejlplanen.

Den Svendborg-byggede A. L. B. var Marstal-rutens første motorfærge bygget i privatbilismens tidsalder. Bemærk bil-porten i skibssiden. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Første motorskibe

I 1930’erne skete en teknisk revolution på ruten. Dampere blev erstattet af to Svendborg-byggede motorskibe. Den første nybygning, m/f A.L.B. efterfulgte damperen af samme navn. Senere kom den lignende m/f Egeskov, og s/s Brockenhuus Schack blev solgt.

Egeskov og den nye A.L.B. var Sydfyenskes første motorfærger bygget i bilismens tidsalder. De var dog ikke ved leveringen udstyret med bil-porte både for og agter. A.L.B. havde oprindelig kun sideport, mens Egeskov også havde en stævnport. Senere blev færgerne efterhånden ombygget, så bilisterne kunne køre til eller fra i begge ender.

A. L. B.'s lidt yngre næsten-søster, den også Svendborg-byggede motorfærge Egeskov. Egeskov ligger i dag i Marstal som husbåd. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Revolutionerne i 1960'erne

Efter omkring 30 års drift med de to næsten ens færger på Svendborg-Rudkøbing-Strynø-Marstal bød ti-året 1960’erne på revolutionære omvæltninger for Marstals færgetrafik: Langeland fik sin bro, de to færger ophørte med anløb i Svendborg og Marstal og Strynø fik sin egen forbindelse Og ikke mindst fik skipperbyen for første gang en færge til udelukkende betjening af Marstal-Rudkøbing. Det sidste skete i form af Sydfyenskes norske nybygning m/f Marstal indsat i 1965.

Med 34 års uafbrudt drift på ruten til Rudkøbing er m/f Marstal den færge, der har sejlet længst tid mellem Ærø og Langeland. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Ny omvæltning i 1975

Ti år senere blev færgedriften til Marstal igen revolutioneret. Et lokalt funderet selskab, Marstalfærgen k/s overtog i 1975 både besejlingsret og færge fra Sydfyenske.

Baggrunden for dette marstallernes første eget færge-rederi var dels utilfredshed med Svendborg-rederiets betjening af Marstal-ruten og dels en frygt for, at Ærøs færgetrafik skulle samles i et selskab. Dermed kunne Marstal risikere at miste sin færge. At det så gik sådan næsten 40 år senere er som bekendt en anden historie, som Ærøxpressen får rettet op på om godt to uger.

Den oprindelig hvide udgave af den nuværende sorte m/f Marstal på ruten Svendborg-Ærøskøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Trussel om at snuppe tilskud

Små ti år efter marstallerne havde overtaget færgen i eget kommanditselskab, stod der igen store omvæltninger i Ærø-trafikkens sejlplan. Med en minister-trussel om at fratage tilskuddet til øens tre færge-ruter blev sejladsen fra 1984 forenet i Det Ærøske Færgetrafikselskab k/s. Det nye selskab chartrede m/f Marstal og de øvrige færger i Ærøskøbing og Søby.

Søndag den 8. december med afgang fra Marstal kl. 8.30 og ankomst i Rudkøbing kl. 9.20 er færgeforbindelsen mellem Ærø og Langeland genetableret af m/f Ærøxpressen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

En ny, stor færge i 1999

Næste store omvæltning kom i 1999, da færge-ruterne Marstal-Rudkøbing og Ærøskøbing-Svendborg fik leveret to nybygninger fra Esbjerg - de nuværende m/f Marstal og m/f Ærøskøbing.

Den dengang hvide m/f Marstal nåede at få 14 år på ruten til Rudkøbing.

I januar 2013 var det slut med 147 års uafbrudt færgeforbindelse til og fra Marstal. Eller som mange i de mellemliggende år har sagt i Marstal: “Ruten er midlertidigt indstillet”.

Årsagen til rutens (midlertidige) ophør for små syv år siden var, at Ærøs politikere havde besluttet at stoppe med kommunal færgefart fra Marstal og i samme hug at flytte m/f Marstal til samsejlads med tvillingen m/f Ærøskøbing på Svendborg-ruten. Præcis som i dag.

Sydfyenske-afløseren s/s Agnete i kamp ved Marstal - dengang, der var både dampere og isvintre til. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum

Trekant med Strynø

Efter færgeflytningen har det fra Langeland været foreslået at lade Strynø-færgen indgå i en trekant-sejlads til Marstal, men det vendte strynboerne sig kraftig imod.

Også det lille Aarhus-foretagende City Link luftede en tanke om en passager-forbindelse til Marstal, men det blev heller ikke til noget.

Når den private, folke-ejede og nybyggede m/f Ærøxpressen går i drift søndag den 8. december, er der dermed lagt op til et nyt, spændende kapitel i Marstals mere end 150 år lange færgehistorie.

Den gamle færge-mole i Marstal. Siden dampernes tid har færge-ankomster og afgange fra og til Rudkøbing skabt liv på havnen. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
Den gamle dampskibsbro i Marstal. Damperne fra Rudkøbing lagde til langskibs. Adgang for passagerer, gods og vogne foregik via en port i skibsiden. Foto-arkiv / postkort: Marstal Søfartsmuseum
Hele tre færger en isvinter i Marstal: Motorfærgerne A. L. B. (t.v.) og Egeskov samt damperen Agnete. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
"At gå til færge" er et begreb, der kendes i mange byer med sejlende forbindelse til omverdenen. Billedet er fra dampskibsmolen i Marstal. Damperen er Sydfyenskes Sif, der sejlede som afløser. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
I nogle overgangs-år var Marstal betjent af både motorfærger og af dampskibe. Billedet viser de to Sydfyenske-færger Agnete (t.v.) og Egeskov. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
Damper-anløb i Marstal. Bemærk de mange store sejlskibe oplagt for vinteren. Foto-arkiv: Marstal Søfartsmuseum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Svendborg For abonnenter

Ansat på Grønnemoseværkstederne: - Jeg kan godt lide, når det hele er præcis, som det plejer at være

Annonce