Annonce
Svendborg

Færøsk melankoli på en mørk vinteraften

Færøske Marius Ziska kan opleves 8. februar på Harders. PR foto
Marius Ziska giver koncert på Harders.
Annonce

Svendborg: Færøske Marius Ziska og hans band spiller lørdag 8. februar på spillestedet Harders i Svendborg. Der er koncertstart kl. 21.

Marius Ziska leverer en moderne fortolkning af en unik nordisk sangskat.

- Den måde at lave melodier på er der bare ingen andre der kan. Musikere fra eksempelvis færøerne og Island rammer en melankoli, som er utroligt svær at rammesætte. Men en ting er sikkert, den går direkte ind og varmer vinterhjerterne og skaber eftertanke og mod, udtaler Mads Stephensen fra Harders i en pressemeddelelse.

Marius Ziska er først og fremmest en utrolig sanger, der vækker mindelser om både Chris Martin fra Coldplay og Bon Iver. Musikken har en klart melankolsk grundtone med smukke melodier og brusende instrumenteringer fra det virkeligt velspillende og sammentømrede band bestående af nære venner fra hans færøske hjemegn.

Annonce

Gennembrud

Marius Ziska fik med albumudgivelsen "Home/Heim" i 2015 sit store gennembrud på Færøerne. Pladen blev samtidig udgivet i Danmark og Tyskland, hvor den fik en række flotte anmeldelser og blev fulgt op af turneer i Tyskland, Rusland og Danmark. Opfølgeren "Portur" udkom i juni 2018 og blev fulgt op af en række vellykkede koncerter i Danmark i juni, september og november samt flotte anmeldelser i både Tyskland, Danmark og Færøerne. Bandet vandt en "Faroese Music Award" for Årets album i marts 2019 og spillede i april en to uger lang succesfuld tour i Tyskland./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce