Annonce
Fyn

Fællesskab: Frivilligcenter satser på juleaften trods corona

Hvis de corona-restriktioner, der gælder til jul, tillader det, holder Frivilligcenter Nordfyn også i år juleaften for nordfynboer, der ellers skulle sidde alene hjemme den 24. december. Arkivfoto: Colourbox
Annonce

Bogense: Ingen skal ufrivilligt sidde alene juleaften. I hvert fald ikke hvis det står til Frivilligcenter Nordfyn.

Derfor er arbejdet med at planlægge en juleaften i Sløjfen på Poppelvej i Bogense i fuld gang, og foreløbig sker det ud fra den forudsætning, at det, når vi skriver 24. december, stadig er tilladt at samles op til 50 personer.

- Vi har været i gang med at måle op, og det er muligt at holde jul - med god afstand - i den store sal for de 25-28, der plejer at deltage i de frivilliges juleaften, siger konstitueret leder af Frivilligcenter Nordfyn Maibritt Bajric, der allerede har fået de første forespørgsler på, om frivilligcenteret nu også holder juleaften i år.

Først og fremmest bliver der sendt invitationer ud til dem, der tidligere har deltaget i frivilligcenterets juleaften, og de bliver gjort opmærksom på, at der er særlige corona-begrænsninger, så det er en god ide at melde sig til i god tid.

- Vi har også fået styr på de frivillige, og de bliver snart indkaldt til møde, siger Maibritt Bajric.

Med mindre yderligere stramninger i corona-reglerne aflyser julen, bliver det niende år, at Frivilligcenter Nordfyn inviterer til juleaften med traditionel julemiddag, juletræ og -gaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce