Annonce
Søsiden

Fåreavleren: - Vi vil gerne betale mere til Yrsa

Erik Schreiner Hansen fra Strynø er fåreavler og tager selv en tørn om bord på Yrsa. Tv. skipper Kenneth Knudsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Erik Schreiner Hansen fra Strynø har 70 dyr til græsning på de ubeboede, sydfynske øer og holme.
Annonce

STRYNØ: Erik Schreiner Hansen er pensioneret lærer bosat på Strynø. Sammen med skipper Kenneth Knudsen tager han lejlighedsvis en tørn om bord på landgangsfartøjet Yrsa.

Erik Schreiner Hansen er desuden bruger af Yrsa, når hans egne omkring 70 dyr skal sejles til og fra græsning. De fleste af hans får står på et forpagtet område af Strynø Kalv, mens omkring en snes dyr er flyttet til Bredholm, fordi en aftale med en anden avler svigtede.

- Vi sejler dyrene ud i foråret, når der er græs på øerne. Dyrene kommer fra Tåsinge, Ærø, Fyn og det øvrige lokalområde. Nogle af dem endda med lastbiler fra Sønderjylland. Til efteråret henter vi dem igen, forklarer Erik Schreiner Hansen, mens vi er på storskrald-sejlads Birkholm-Marstal.

På storskralds-turen til Birkholm skulle Yrsa også have været omkring Odden ved Hjortø med nogle får, men denne tur blev aflyst. Billedet er fra en tidligere afsejling med dyr om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Dobbelt formål

Formålet med dyrenes græsning er dobbelt. Dels fedes dyrene op og dels plejes naturen. Lammene lever en enkelt sæson før slagtning. Fårene når at blive fire-seks år.

Dyrene kræver løbende tilsyn, og for Erik Schreiner Hansen, er det nødvendigt at sejle ferskvand ud til dem flere gange ugentlig. Især når lammene er helt små, er behovet for vand stort.

- Jeg fylder tre gamle mælkejunger med vand og sejler i min jolle derud. Regnvand duer ikke. Det bliver råddent. Men dyrene kan godt drikke lidt havvand. Det er ikke så salt her i Øhavet, fortæller Erik Schreiner Hansen.

Lammene sælges privat. Erik Schreiner Hansen leverer dem til en slagter. Efter slagtning, partering og pakning hentes de af kunden.

Fårene har ikke den helt store salgsværdi.

Avlerne betaler et symbolsk beløb for transport med Yrsa. Til gengæld får de et tilskud på 2500 kr pr. hektar for de afgræssede arealer. Og det er i følge Erik Schreiner Hansen gode penge:

- Os, der ejer dyrene, scorer kassen. Dem putter vi bare i lommen, men pengene burde være med til at holde Yrsa sejlende. Det har vi foreslået kommunerne, siger Erik Schreiner Hansen.


Os, der ejer dyrene, scorer kassen. Dem putter vi bare i lommen, men pengene burde være med til at holde Yrsa sejlende.

Erik Schreiner Hansen, fåreavler, Strynø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Arriva: - Vi er selvfølgelig kede af, at det nye signalsystem ikke er blevet prioriteret

Annonce