Annonce
Faaborg-Midtfyn

Få overblikket her: Udvidet åbningstider og ekstra testdage i påsken

På grund af yderligere genåbning af samfundet vil der være ekstra testmuligheder i påsken. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths
Yderligere genåbning af samfundet betyder flere testmuligheder henover påsken.

Faaborg-Midtfyn: Efter påsken bliver der lukket yderligere op efter corona-nedlukningen, når blandt andet frisører igen må have kunder i stolen - hvis de langhårede vel at mærke kan fremvise en negativ coronatest, der højest er 72 timer gammel.

På grund af den yderligere genåbning bliver der ekstra mulighed for at blive testet en række steder i kommunen i påsken, oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fredag den 2. april er der en ekstra mulighed for PCR-test i Forum Faaborg fra klokken 9 til 17, og mandag den 5. april er der også mulighed for PCR-test i Idrætscenter Midtfyn i Ringe mellem 8.30 og 17.30.

Tilbuddet om PRC-test kan alle borgere fra 5 år og opefter benytte sig af - børn under 15 år skal dog følges med en forælder. Der er ingen tidsbestilling - man møder bare op med mundbind og sygesikringskort.

Alle testcentre holder i øvrigt åbent i påsken og følger de normale åbningstider. Det betyder, at man fredag den 2. april kan blive PCR-testet i Idrætscenter Midtfyn fra kl. 8.30 til 17.30.

Annonce

Udvidet åbningstid

Også kviktest-centrene er åbne på helligdagene - og her er der sågar udvidet åbningstid tre steder.

Det gælder søndag den 4. april, hvor det både i Forum Faaborg og Idrætscenter Midtfyn er muligt at få lavet en kviktest i tidsrummet fra klokken 10 til klokken 20. Mandag den 5. april er det muligt i Årslev Hallen fra klokken 7 og helt frem til klokken 21.

Kviktest er åbent for alle borgere fra 12 år og op. Også her skal børn under 15 år følges med en forældre, og man møder bare op med mundbind og sygesikringskort.

Man kan se hele listen over teststeder på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.

Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce