Annonce
Langeland

Europæiske unge under ophold på Langeland: - Vi skal nok råbe verdenslederne op

Seks unge, tre portugisere og tre grækere, hører om og diskuterer, hvordan vi behandler kloden ordentligt. På Langeland handler det om rent vand og sanitet. På billedet ses Leticia Sousa og Gorncalo Coelho (begge Portugal), Vasiliki Toipliadou, Dimitra Galitsiou og Maria Eleni Vasileiou (alle Grækenland) samt Ines Lopes (Portugal). Foto: Michael Lorenzen
Tre unge portugisere og tre jævnaldrende græker mener, kamp mod klimaændringer kræver samlet indsats

SKOVSGAARD: De har alle hørt om den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og hendes tale ved FN-generalforsamlingen for nylig. De har bemærket de mange forskellige reaktioner, ikke mindst blandt verdens topledere, hvoraf nogle reagerede temmeligt hånligt over for den unge svensker. Og de tager det helt roligt.

- Hendes budskab skal nok med tiden trænge ind hos toplederne, men hun kan selvfølgelig ikke gøre det alene. Men hvis mange andre bakker hende op, skal der nok ske noget, mener tre portugisiske og tre græske deltagere i projektet "Transeuropean Water and Sanitarity".

Fyns Amts Avis mødte dem kortvarigt under deres spisepause på en kold oktoberdag, hvor de viste sig lige så spørgslystne som avisens udsendte. De sad under et halvtag, og der var blandt andet masser af roser til rugbrøddet i madpakkerne.

De ville blandt andet gerne vide, hvad den danske varmerekord er, og hvor varmt det er på en normal sommer. Rekorden på 36,4 grader fra Holstebro i 1975 kunne ikke imponere. Ikke voldsomt, i hvert fald.

- Hos os ligger temperaturen på over 40 grader om sommeren, men det er så også lige varmt nok, nævnte en af de unge deltagere.

Og regnvejret har sin charme - i hvert fald bagefter.

- Jeg kan godt lide den duft, der kommer fra jorden, lige når regnen er holdt op. Den er helt specielt, fastslog en af de andre unge fra holdet på cirka 45 elever.

Efter spisepausen havde de to stop mere på dagen på Skovsgaard. Dels skulle de ud at fiske i et af vandhullerne, dels skulle de se hovedbygningen. Og så skulle der også være tid til at købe en souvenir.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Til salg'-skilt i Kværndrup er groet til: - Kommunen satser ikke på små landsbyer

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce