Annonce
Langeland

EU-projekt nåede Langeland: Unge hørte om vand og bæredygtighed

Dyrelivet fra et vandhul på Skovsgaard studeres af to elever fra Magleby Fri- og Efterskole, Noah Svensson (tv.) og Yasmin Nielsson (t.h.) projektkoordinator Hans Koefoed Jacobsen samt en deltager fra Letland, Adrians Jasinskis. Foto: Michael Lorenzen
En gruppe unge fra seks forskellige lande har deltaget i fællesuge om FNs verdensmål.

SKOVSGAARD/MAGLEBY: En gruppe unge står ved et mindre vandhul og kigger koncentreret mod overfladen. Nogle har waders på, andre er beskyttede mod efterårets mudder med højskaftede gummistøvler. De kigger koncentreret mod en voksen, der forklarer, hvordan man via dyrelivet kan se, om vandhullet er rent. Og på tilsvarende vis kan konstatere via andre levende væsner, om der er tale om et overgødsket og næringsrigt vandhul.

45 unge og seks lærere fra seks forskellige europæiske lande har været en uge på Magleby Fri- og Efterskole for at blive undervist i og for at diskutere et af FNs verdensmål. Det, der handler om rent vand og sanitet til hele verdens befolkning. Hele projektet kaldes "Trans European Water and Sustainability", altså "Transeuropæisk vand og bæredygtighed".

- Vi mødtes til et to-dages seminar i Letlands hovedstad Riga i efteråret 2017, arrangeret af Efterskoleforeningen. Her blev der inviteret ud i Europa via landenes undervisningsministerier. Man kan kalde det "speeddating for efterskoler", og det er et projekt under EU-ordningen Erasmus+, fortæller Hans Koefoed Jacobsen, der er Erasmus-projektkoordinator og tidligere viceforstander på Magleby Fri- og Efterskole.

Erasmus+ er udvekslingsprogrammer for unge i EU inden for blandt andet undervisning og kultur.

De skoleelever, som er med, kommer udover fra Magleby Fri- og Efterskole fra skoler i Letland, Portugal, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Sidstnævnte land er ikke medlem af EU, men har en række aftaler med EU, ikke mindst inden for Erasmus-programmerne, hvor Tyrkiet er meget involveret, understreger Hans Erik Jacobsen.

Annonce

Nedbryder fordomme

Han har mødt mange af de kolleger, som er med i projektet og har lutter lovord.

- Jeg har mødt en masse engagerede mennesker, der går op i fremtiden og vil gøre meget for at rette fokus hos de unge mennesker på, hvordan man lever bæredygtigt, siger han.

- Og så er Erasmus+ noget, der virkelig kan nedbryde fordomme, fordi man kommer ud og møder andre kulturer, tilføjer Hans Koefoed Jacobsen.

At vand spiller en stor rolle i det igangværende projekt er ingen tilfældighed.

- Vi er alle afhængige af vand, og vi har forskellige udfordringer. I Tyrkiet er der mangel på rent drikkevand, så her handler det blandt andet om, hvordan man kan blande overfladevand med grundvand og få noget, man kan drikke. I Danmark kan vi blive ramt af havvandsstigninger, og andre steder handler det måske om at få rent vand, nævner projektkoordinatoren.

En dag på Strynø

Alle gæsterne har været her i godt og vel en hel skoleuge og været på flere andre ekskursioner. Den ene gik til Vadehavsøen Mandø, hvor man kan komme over med vogn, fastspændt bag en traktor. En anden tur har haft Strynø som mål.

Og man har besøgt Langelandsfortet, som ligger så tæt på Magleby Fri- og Efterskole, at turen derhen gik til fods.

Der har været flere ekskursioner, og eleverne fra Magleby Fri- og Efterskole skal næste år enten til Portugal eller Grækenland.

Erasmus+-projektet har tildelt de seks medvirkende skoler 187.000 euro tilsammen (ca. 1,2 million kroner). For hver elev bliver det et tilskud til ekskursioner på cirka 3.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Til salg'-skilt i Kværndrup er groet til: - Kommunen satser ikke på små landsbyer

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce