Annonce
Udland

EU-Parlament stemmer for at afskaffe tremmedyr og bure

Søer med deres pattegrise i en stald i den tyske delstat Bayern. På baggrund af et europæisk borgerforslag har EU-Parlamentet torsdag taget første skridt på den lange rejse mod at få en europæisk lovgivning, der forbedrer dyrevelfærden. (Arkivfoto). Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Borgerforslag fra 1,4 millioner europæere om bedre dyrevelfærd får opbakning i EU-Parlamentet.

Et flertal i EU-Parlamentet har torsdag sendt en opfordring til EU-Kommissionen om at slippe millioner af landbrugsdyr ud af burene og gøre en ende på tvangsfodring af ænder og gæs for at producere foie gras.

Parlamentet beder EU-Kommissionen om at udarbejde lovgivning, der sikrer, at brugen af bure og tremmer udfases i landbrugene i Europa senest i 2027.

Det kommer på baggrund af et europæisk borgerforslag, som 1,4 millioner europæere har skrevet under på.

Annonce

- At gøre noget for at forbedre dyrevelfærden er en etisk, social og økonomisk nødvendighed, siger EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I World Animal Protection, der er en af de danske organisationer bag kampagnen for at få dyrene ud af burene, glæder kampagnechef Esben Sloth siger over beslutningen.

- I dag har vi fået klar politisk opbakning fra Europa-Parlamentet til at afskaffe tremmedyr. Ikke kun i Danmark, men i hele EU. Faktisk kan det rykke dyrevelfærd i hele verden, fordi det ovenikøbet kan blive gældende for import, udtaler han i en pressemeddelelse.

Niels Fuglsang (S), der er næstformand i EU's dyrevelfærdsgruppe, kalder det "en milepæl for landbrugsdyrenes velfærd".

- Nu er det op til EU-Kommissionen at tage det sidste afgørende skridt og gøre det til gældende lovgivning, så der er fair og fælles regler i alle medlemslande, siger han.

Det er dog stadig tidligt i lovgivningsprocessen. Kommissionen skal fremsætte et forslag. Men hvis medlemslandene ikke ønsker det, bliver det ikke til noget.

EU-Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå den fælles politik på dyrevelfærdsområdet.

EU's regler om dyrevelfærd er i forvejen blandt de skrappeste i verden, og i forvejen er der regler for brug af nogle typer bure, blandt andet når det gælder den plads, burhøns har at bevæge sig på.

Enkelte lande har helt forbudt at holde burhøns.

Men i 2019 var det stadig halvdelen af alle æglæggende høns, der levede i bure. Det samme gælder over 90 procent af alle kaniner i de europæiske landbrug.

EU-Parlamentet udtrykker torsdag "alvorlig bekymring" for forholdene i de landbrug, hvor dyrene ikke har plads nok til at stå op eller vende sig.

/ritzau/

Annonce
Ærø For abonnenter

Succes i Borgnæs: Skurvogn omdannet til cafe

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Stor manøvre i sydfynsk bilbranche: C.A. Larsen overtager Citroën og Opel

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kristian vil have lovlige gaderæs: - Det er en sport, der bør ligestilles med fodbold og håndbold

Ærø

Sidste chance: Eneste vaccinested på Ærø lukker

Svendborg

Sort Audi stjålet i Hesselager: Politiet har en mistænkt i kikkerten

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Coronasplittelsen må ikke slå rødder

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Ærø For abonnenter

20 timer i røg og damp: Michael måtte bore sig vej ind i boksen, da håndtaget faldt af

Sport

Mens du sov: Danmark får ny medalje og Norge satte verdensrekord

Svendborg

Narkosalg, afpresning og vold: To svendborgensere fængslet

Erhverv For abonnenter

Brugsforening standser blødning med omstridt butikslukning: - Det var mit lille barn

Ærø

Gratis færger alle dage med Ærøfærgerne

Annonce