Annonce
Fyn

Et koldt forår har sat Regitzes blomstermark på "standby": Sommerens flor lader vente lidt på sig

Blomsterbonde Regitze Gaarde Bang er helt og aldeles afhængig af vejret. Det kolde maj-vejr har sat sæsonen en del bagud, men i slutningen af sidste uge var det endelig vejr til, at sommerblomsterne kunne komme ud på marken. Foto: Mia Harm Madsen
Blomstermarken i Gelsted står klar til at give det næste flor. Regnen og det kolde vejr har forsinket hele sæsonen med 14 dage. Men sådan er det, når man er blomsterbonde med vejret som afgørende faktor. Avisen har igen været med en tur i Regitzes Have, hvor der også er en god nyhed fra trods det kolde vejr.

Gelsted: De spæde planter står og skutter sig lidt i deres bakker. Den kolde vind rusker i dem, mens kølige regnbyger kommer og går, som det passer dem.

Blomsterbonde Regitze Gaarde Bang kan se i kalenderen, at det kolde vejr har forsinket haven med cirka 14 dage. De små planter, hun selv har sået fra frø, er endnu ikke kommet i jorden, for det har været alt for vådt og alt for koldt. De har stået beskyttet i drivhuset, og de har været ude i dagtimerne for at blive hærdet af til det kommende liv udendørs, mens de har været inde om nætterne, der har været alt for kolde for de små sommerblomster at tilbringe udenfor.

Så nu er der ikke mange blomster tilbage i haven. De sidste tulipaner er høstet, og snart står det næste flor klar til at overtage, men det lader alt sammen vente på sig.

Annonce

Men sådan er det, når man lever i takt med naturen og lader dens lune råde over ressourcerne. Om det er sol eller regn, der kommer meget af.

De mange forspirede sommerblomster er blevet båret ud og ind af drivhuset gennem flere uger. På denne måde er de blevet hærdet til at kunne klare livet ude på blomstermarken. Foto: Mia Harm Madsen

Men faktisk er der en god nyhed fra blomstermarken i Gelsted, der også har gjort, at udplantningen af blomsterne har ladet vente lidt på sig.

I sidste uge godkendte Landbrugsstyrelsen det meste af blomstermarken som økologisk. Alt, der bliver plantet i jorden fra nu af, må sælges som økologisk. Og alt, der sælges fra blomstermarken, vil blive udstyret med det lille, røde Ø, der er statens garanti for økologi.

- Ø-mærket kan bare noget. Jeg har dyrket jorden præcis, som jeg ellers ville have gjort, for jeg ville aldrig sprøjte eller bruge gift i min have, men der bliver en anden tiltro til ting, der er mærket med det røde Ø, siger Regitze Gaarde Bang, der har brugt to år på at få den del af jorden, der har et-årige afgrøder, omlagt til økologisk, mens den del, der har stauder, træer og buske, må vente endnu et år med det røde stempel.

Op og ned

Blomsterbonden passer sin mark alene, og når man ikke kan stole på vejret, så har hun en bedre indikation for, hvornår man skal plante ud: Mavefornemmelse.

Så i slutningen af sidste uge var mavefornemmelsen rigtig, og de fleste af de sommerblomster, der skal udgøre grundlaget for sommerens høst, kom ned i deres rækker. Andre måtte op for at gøre plads til de næste blomster. Ranunklerne kom op med knold og blade, og de er da heldigvis rimelig medgørlige, så de kan tørres for at blive opbevaret hele sommeren i en mørk og kølig kasse. Til efteråret kommer de i jorden igen, så de er klar med blomster igen til næste forår.

Alliumerne står på spring til at folde sig ud, men også disse, der egentlig er en slags kæmpe-purløg, har været kede af det kolde maj-vejr. Foto: Mia Harm Madsen

Med 3500 kvadratmeter mark skal pladsen udnyttes rigtigt, så derfor har blomsterbonden en del logistisk arbejde med at få planter op af jorden og ned i jorden på de rigtige tidspunkter, så der er blomster klar, når foråret melder sig.

- Jeg kan i det tidlige forår gå og tænke "Hvor er jeg godt med i år". Men når det så bliver maj, så eksploderer det, og så går der panik i mig, siger hun om det store arbejde, det er at hive én afgrøde op af jorden for at gøre plads til en ny. Og om alt det ukrudt, der har været rigtig glad for al den regn, der er faldet i maj måned.

Blomsterbonde Regitze Gaarde Bang har lavet stiklingen af sine chrysanthemumer, der har overvintret her i drivhuset. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Medvind på marken

Et hold chrysanthemum-stiklinger står i drivhuset og venter på, at det bliver deres tur til at komme ud. De er sentblomstrende og skal udgøre en stor del af efterårets høst.

Det kan være rigtig svært at regne ud, præcist hvor mange blomster en blomsterbonde skal bruge.

- Jeg må hele tiden vurdere, hvor meget jeg tror, jeg skal bruge næste år, siger hun.

De fleste blomster er et halvt år undervejs, så derfor skal blomsterbonden hele tiden prøve at forudse, hvor travlt hun får.

Chrusantemumerne er sejlivede og kan plukkes af helt ind til december, så de udgør en fin bund i et marked, der kan svinge en del.

Dog har blomsterbonden oplevet en del lokal medvind. Der er større og større efterspørgsel på hendes lokale blomster, der er bivenlige, og nu også helt og aldeles økologiske.

- Hvis jeg har overskud i marken, så nyder vi det selv. Og insekterne. Og har jeg buketter i overskud, som ikke er blevet solgt, så har jeg aftaler med et hospice og et krisecenter om, at de gerne vil aftage buketterne, siger blomsterbonden.

Lav dine egne stilkinger

Du kan nemt lave stiklinger af dine egne planter, hvis du ønsker flere af den samme slags.

Stiklingerne er en tro kopi af moderplanten.

Du kan nemt lave stiklinger af disse blomster:

Chrysanthemum

Ærteblomster

Dahlia

Lavendel

Tomat

Sådan gør du:

1) Bræk en lille del af planten. Gerne en frisk, blød én.

2) Stik den i en lille potte med så- og priklejord.

3) Fugt jorden og sørg for, at den forbliver fugtig. Det kan du eventuelt gøre ved at sætte den i en klar plastpose.

4) Stil den ikke i direkte sollys og heller ikke for koldt. Hvis du har et drivhus, vil den stå godt der.

5) Efter nogle uger har stiklingen slået rødder og er en lille, ny plante.

Det er nemt at lave sine egne stiklinger. Du skal dog vælge en sort, der er egnet til det, og som kan slå rødder fra en afklippet stilk. Foto: Mia Harm Madsen
De forspirede dahlia står også og venter på at komme i jorden. De kan bære blomster fra midten af juli og helt indtil den første frost. Knoldene skal dog tages op henover vinteren og opbevares frostfrit, så det kræver en del gravearbejde, hvis man vil have dahlia. Foto: Mia Harm Madsen
Regitze Gaarde Bang er allerede nu ved at forberede de blomster, hun vil plukke af til efteråret. Hun skal hele tiden tænke et halvt år frem for at sikre sig, at der er blomster nok at plukke af. Her er hun ved at lave chrisanthemum-stiklinger. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Fyn

Politi: Treårig død efter tragisk ulykke i naturbørnehave

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Byrådet vil finde millioner til ældreplejen: Men det kan koste besparelser på byens kulturliv

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Efter tre måneders bøvl på Svendborgbanen: Transportminister kalder Arriva til møde

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce