Annonce
Ærø

Erria Rescue i aktion på Ærø: Tysk båd sad fast

Erria Rescue måtte torsdag aften slæbe en tysk båd i havn. Foto: Privat
Annonce

Vejsnæs: Klokken 16.57 torsdag eftermiddag fik Ærø Søredningsforening alarm. En tysk båd havde fået linen i skruen og havde brug for hjælp.

Straks efter satte redningsbåden Erria Rescue ud efter den tyske båd. Klokken 18.10 var Erria Rescue fremme ved båden i nød, og så kunne redningsaktionen sætte i gang.

Redningsbåden fik etableret et slæb, men det lod ikke til, at den tyske båd ville rykke sig ud af flækken. Det viste sig, at den line, der var problemer med, havde et anker for enden, og ankeret var dybt begravet i havets bund.

Besætningen på Erria Rescue og den tyske båd fik sammen kappet linen over, og så kunne slæbet langt om længe begynde.

Klokken 20 nåede Erria Rescue til Marstal med den tyske båd på slæb. Her blev den tyske båd forankret, og besætningen på båden var meget taknemmelige over Erria Rescues hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Norsk opgørelse viser, at ni ud af ti coronadøde havde kronisk sygdom

Annonce