Annonce
Erhverv

Erhvervsportræt: Nystartet arkitektfirma boomer under pandemi

Arkitekt Michael Skov vil hjælpe sine klienter med at få en højere arkitektonisk kvalitet i deres boliger. Som projektet her, hvor han har været rådgiver på ombygningen af en 70’er-villa i Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Rex Skov Arkitekter har haft fart på, siden Michael Skov stiftede firmaet i marts sidste år. Opgaver fra private vælter ind, og tegnestuen har også landet det første store byggeprojekt i samarbejde med ejendomsfirmaet TOGT.
Annonce

Da Michael Skov i marts 2020 besluttede sig for at stifte sit eget arkitektfirma, var det med en forventning om, at han ville få en stille og rolig start. Landet var trods alt lige blevet ramt af en pandemi. Faktisk var det en medvirkende årsag til, at den dengang 32-årige cand.polyt.ark tog springet ud i at blive selvstændig.

- Min tidligere arbejdsplads kunne ikke tilbyde mig en fast kontrakt grundet corona, men de foreslog, at jeg oprettede et CVR-nummer, så de kunne hyre mig ind til forskellige opgaver. Det var en god mulighed for at realisere et ønske, jeg havde om at prøve at være selvstændig. Jeg tænkte, at jeg kunne hygge mig med det et par måneder og så vende tilbage, når den her pandemi var overstået. Nu sidder jeg så her et år senere og har aldrig været gladere, siger Michael Skov og smiler bredt.

Den delvise nedlukning af landet har nemlig ikke dæmpet folks behov for at bygge til, om eller bygge nyt. Tværtimod, har det ikke skortet på opgaver, og i december blev studiekammeraten Anders Lynderup taget med om bord som partner. Samtidig rykkede virksomheden ud af stuen i privaten og ind i lokaler hos Køkkenskaberne i Odense centrum.

- Køkkenskaberne har i mange år været kendt for deres specialdesignede køkkener og har eget snedkeri. Vi rådgiver i forhold til ombygning og nybyggeri, så det giver bare så god mening at være her, hvor vi kan sparre og bruge hinanden. Desuden er det nogle dejlige lokaler, siger Michael Skov.

Annonce

Det digitale rum

Pandemien har ikke kun haft indflydelse på Michael Skovs arbejdssituation. Frygt for smittekæder og kravene om afstand har også ændret den måde, han arbejder på. Men også det er der kommet noget godt ud af.

Farvevalget skal være i overensstemmelse med husets alder og arkitektur. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Et hjem er noget af det mest identitetsskabende i et menneskes liv. Det kræver meget nærvær og personlig kontakt at skulle lave om på det. Jeg kan ikke komme udefra og sige sådan og sådan - og smutte igen. Der skal være en eller anden grad af personlig kontakt, siger han:

- Det har været svært at opretholde den kontakt, sådan som situationen er i øjeblikket. Nu kører det mest online, men hvor jeg tidligere har lavet en fysisk mappe, som jeg præsenterede for bygherren, kan vi nu lukke klienterne ind og vise rundt i huset, mens vi tegner det.

Michael Skov

33 år og bor i Odense med sin kone og to drenge på to og fire år

Han er uddannet cand.polyt.ark fra Aalborg Universitet.

I marts 2020 stiftede Michael Skov arkitektfirmaet Rex Skov Arkitekter.

I december blev Anders Lynderup partner.

Michael Skov indrømmer, at det har været en anelse grænseoverskridende at lukke kunder ind i maskinrummet, men erfaringerne har kun været positive.

- Det er jo dem, der skal bo i huset, og den umiddelbare feedback, jeg får, kan jeg ændre, mens vi er i det digitale rum. Det har vist sig at fungere sindssygt godt at åbne mere op for den proces. Folk er heldigvis glade for det arbejde, vi laver, og det produkt, vi leverer, og det er begyndt at sprede sig som ringe i vandet.

Annonce

Slut med velfærdsknasten

For Michael Skov og hans partner, Anders Lynderup, er opgavens størrelse ikke afgørende. Om man skal lave en tilbygning, bygge helt nyt eller blot have skiftet vinduer, er opgaven den samme: At give den bedst mulige rådgivning og øge den arkitektoniske kvalitet.

- Et af mine kardinalpunkter er at demokratisere arkitektur. Det lyder måske lidt højpandet, men før i tiden brugte alle en arkitekt. Med typehusene blev der skabt en distance mellem arkitekten og bygherren. Vi forsøger med vores virksomhed at gå lidt tilbage til den tid, hvor man tog fat i en arkitekt, når man skulle have lavet en tilbygning, siger Michael Skov.

Med nye lysindfald kan man skabe rumlighed og stemning i gamle lokaler. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- I dag får man bare en murermester eller tømrermester til at bygge den. Man har måske lavet en beregning, at det koster 15.000 kroner pr. kvadratmeter at få lavet udbygningen. Kvadratmeterprisen i området er måske 21.000, og så har man i princippet et overskud på 6000 kroner pr. kvadratmeter. Det har været den kalkule, som har defineret arkitekturen og ikke sammenhørigheden. Så ender man med det, nogle ynder at kalde velfærdsknaster. Det vil vi gerne være med til at lave om på, forklarer Michael Skov vel vidende, at tanken om arkitektsalæret skræmmer de fleste:

- Mange tør nærmest ikke spørge, hvad det koster at hyre en arkitekt, men vi kan jo skræddersy vores indsats efter kundens behov. Vi arbejder med at ændre mindsettet og overbevise folk om, at de sagtens kan hyre en arkitekt og en entreprenør til at tegne og bygge deres nye hus. Man bliver jo ikke faktureret 200.000 kroner, hvis man har behov for at blive vejledt om, hvilke vinduer der passer bedst til en ejendom.

Annonce

Genbrug og omtanke

Men at højne den arkitektoniske kvalitet behøver ikke at koste en bondegård. Det handler ikke nødvendigvis om bruneret messing og sprossede vinduer. Det er ikke de dyre materialer, der definerer et projekt. Det er lige så meget rumligheden. Hvordan det føles at komme ind i et rum, mener Michael Skov:

- Mange af de ting, der gør det rart at være i et rum, er umiddelbart målbare: loftshøjde, kig ind, kig ud, lysindfald. Vi har altså forskellige parametre, som vi arkitektonisk kan lege med for at øge den arkitektoniske kvalitet. Økonomien sætter naturligvis altid en præmis, som vi skal arbejde ud fra. Det handler mest af alt om omtanke. En tilgang kunne være at tage udgangspunkt i det eksisterende, og hvor meget man kan bruge af det. Det giver mening fra et økonomisk perspektiv, men også set i forhold til bæredygtighed.

Simple materialer kan komponeres til en tydelig arkitektonisk detalje. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Vi har for eksempel nogle projekter med helt almindelige 70’er-huse. Nogle af dem har måske fået tilbygninger ad åre. Rumfordelingen i et moderne typehus er måske lidt anderledes, men skabelonen er stort set den samme, så hvordan kan vi få noget af kvalitet ind i de her gamle huse? Kan vi genanvende nogle af materialerne i stedet for bare at rive ned og bygge nyt? Det kræver lidt mere tid, lidt mere omtanke. Vi er nødt til at gå i dialog med det eksisterende hus. Vores løsninger og de materialer, vi bruger, skal tale ind i det sprog, huset har i forvejen og ikke skabe kontrast til det, forklarer han.

Annonce

Nybyggeri i Nyborg

Den bæredygtige tilgang har Michael Skov til alle sine projekter, også de store af slagsen, som for eksempel byggeriet af 55 rækkehuse på Skaboeshusevej i Nyborg tæt ved skov og strand. Et projekt, som han vandt sammen med ejendomsfirmaet TOGT i efteråret.

Der var tale om en grundkøbskonkurrence. Det vil sige, at eventuelle købere - ud fra en række præmisser, som Nyborg Kommune havde sat - skulle komme med et bud på, hvad grunden skulle bruges til.

- Det var superinteressant, netop fordi Nyborg Kommune havde sat barren så højt. Grunden ligger 400 meter fra vandet med teglværksgården ned langs den ene side. Det er et virkelig lækkert, rekreativt område, og fra kommunes side havde man skrevet ind, at der skulle være fokus på bæredygtighed. Helt konkret var det: bevaring af natur og fokus på sundhed, klima og genanvendelse, siger Michael Skov, der selv tog kontakt til TOGT.

- Jeg kunne se, at TOGT var en af de bygherrer og byudviklere, som har fokus på kvalitet, og som gerne vil gå den ekstra mil for projekterne. Jeg var lige startet som selvstændig og skrev til dem. Der var ikke nogen forventninger, men så vandt vi opgaven. Det var ret vildt, forsætter han.

Vinderprojektet tager udgangspunkt i nogle af de eksisterede strukturer. Nabolaget er tænkt som et grønt fællesskab, der orienterer sig mod skoven, hvor skovstierne bliver forlænget op til bebyggelsen. Parkeringen er lagt op mod Skaboeshusevej, så området bliver bilfrit.

Arkitektonisk har Michael Skov blandt andet tænkt i skodder, som både fungerer som ekstern solafskærmning og løser den indkigsproblematik, som er en præmis for tæt byggeri af den slags.

Det er ikke altid nødvendigt at købe nyt. Husets nye forbindelse gennemlyses her med en ny placering af gamle vinduer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Husene har også fået skorstensmotiv, der både skal skabe et byhuspræg og samtidig har en teknisk funktion i forhold til udtræk og faldstammeudluftning.

Sådan forestiller Michael Skov sig, at rækkehusene ved Skaboeshusevej i Nyborg skal se ud. Visualisering: TOGT/Rex Skov Arkitekter

- Da vi vandt, lød det fra Nyborg Kommune, at de havde ventet flere år på netop sådan et projekt. Det stemte fuldstændig overens med det, de gerne vil med deres nybyggeri. Det var naturligvis rart at høre og nu, hvor vi er i lokalplansprocessen, håber vi, at den gode dialog fortsætter, så vi kan bevare den kvalitet, der er i forslaget, siger Michael Skov, som gerne ser, at der kommer flere arkitektkonkurrencer.

- Konkurrencer gør arkitekterne bedre, men gør også, at vi som små tegnestuer kan være med og har en chance, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Frank blev fritstillet efter et Facebook-opslag: Nu går Folketingets Ombudsmand ind i sag om styrmands ytringsfrihed

Debat

En rygende pistol

Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Annonce