Annonce
Fyn

Erhvervsklumme: Farlig forbrødring om hjælpepakke fra EU

Selv om det fint ud på overfladen, når Macron og Merkel mødes, vil Tyskland og Frankrig aldrig få et gnidningsfrit samarbejde, mener dagens klummeskribent, som kalder forholdet mellem de to lande som en "uhellig alliance." Foto: Stephane Mahe/Reuters, Scanpix Danmark
Annonce

Efter Anden Verdenskrig ydede amerikanerne den såkaldte Marshallhjælp til den vestlige del af det krigshærgede Europa.

At den særligt blev en succes i Tyskland skyldtes, at tyskerne var veluddannede, disciplinerede og flittige. De var tillige højt motiverede og havde stor øvelse i at organisere administration og produktion.

Nu skal Europa så igen have ”Marshallhjælp”, denne gang fra EU, altså os selv. Hjælpen skal beløbe sig til 5.800 mia. kr., omregnet 3-4 gange USA's oprindelige Marshallplan. Danmarks andel i finansieringen anslås til knap 100 mia. kr.

Men er det nu en god idé? Kan vi forvente, at den vil være effektiv.. Eller vil den være spild af penge?

Sammenregnet har jeg efterhånden opholdt mig i andre europæiske lande i en del år. Mest i Tyskland og Frankrig.

Allerede efter at have sejlet kort tid på de franske floder og kanaler indså jeg, at franskmænd og tyskere aldrig vil få et gnidningsfrit samarbejde. Selv for en dansker kræver den franske attitude og logik en tilvænningsperiode, inden man falder for den.

Spanierne er flinke og fornøjelige, men demokratiforståelsen hænger stadig i Francotiden. Langs den spanske kyst bliver sejlende eksempelvis flittigt kontrolleret af både toldvæsenet og Guardia Civil med udfyldelse af skemaer med gennemskrivning, stempler og underskrifter, uden at kontrollanterne kender formålet. Italienernes måde at tackle politik og økonomi er legendarisk.

Set med en nordeuropæers øjne opfører sydeuropæerne sig på mange måder økonomisk tåbeligt, både privat og som samfund. Der er masser af velerhvervede rettigheder, overflødigt bureaukrati, ineffektivitet og tidsspilde. Omvendt finder sydeuropæerne absolut ikke nordeuropæisk smag, nøjeregnethed og kølighed charmerende.

Når Frankrig, Spanien og Italien er så gældsatte, skyldes det altså generel mangel på vilje til at sætte næring før tæring.

Nogle af de afgørende forudsætninger for, at EU's ”Mashallplan” vil være effektiv, mangler altså. Var der vilje til en effektiv administration, var hjælpen i øvrigt nok unødvendig. Vi har jo før set storstilet bistandshjælp gå op i hat og mørke briller.

Det er næppe holdbart, at nøjsomme nordeuropæere skal kompensere for velhavende sydeuropæeres manglende vilje til selv at betale skat.

Hjælpen er kun en udskydelse af de ”kartoffelkure”, som de latinske lande også må gennemgå, hvis de vil skabe sig et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag uden at forlade euroen.

Når tyskerne helt har ændret holdning til økonomi og nu vil belønne andre landes økonomiske letsind, har det nok ikke meget med coronaofre at gøre.

Den økonomiske højkonjunktur har længe stået på lerfødder. Det gælder også i Europa, hvor Tyskland og vi øvrige germanske lande har opbygget kæmpemæssige handelsoverskud over for de latinske lande.

Euroens fædre satsede på, at landene hurtigt ville blive tvunget til at synkronisere deres økonomier. Det er imidlertid ikke sket, og det har medført, at de konkurrence-udygtige lande lever på lån. Disse landes kreditorer forlanger højere rente, hvis ikke der gennemføres reformer på arbejdsmarkedet og pensionsområdet, så lønningerne svarer til indsatsen, og det ikke er arbejdsduelige midaldrende, der går på pension.

Det vil deres befolkninger imidlertid ikke og forlanger i stedet, at EU skal sørge for, at de fortsat kan låne billigt. Ellers gider de ikke være med i EU - og slet ikke i euroen.

Unionsforkæmperne håber nu, at den gigantiske hjælpepakke kan være snuptaget til at få gennemført overgangen til en egentlig EU-union. Lige som Tysklands genforening. Der vil ikke være nogen vej tilbage.

Merkel og Macron udgør imidlertid en uhellig alliance. De er nemlig hver for sig kun tilhængere af et integreret og harmoniseret Europa, fordi de er overbeviste om, at det vil ske på netop deres præmisser.


Selv for en dansker kræver den franske attitude og logik en tilvænningsperiode, inden man falder for den.


Tyskerne er sikre på, at alle vil indse, at tysk fornuft, rationalitet og flid er den fælles fremtid, mens franskmændene er helt sikre på, at deres suverænt overlegne fintænkning og kultur uomgængeligt vil brede sig til resten af kontinentet ved et tættere samarbejde. Og det med åbne markeder og fælles regler kan vi sagtens få tilpasset os selv.

Men der er en fare for, at det i stedet udvikler sig til en kulturkamp, og i den forbindelse har Macron det problem, at han ikke kan stikke og bekende økonomisk. Frankrig er nemlig selv et ineffektivt, sydeuropæisk underskudsland, hvilket der ikke findes mange franske vælgere, som vil ofre noget på at forandre.

”Sikke vi gungrer”, som musen sagde til elefanten, da de gik over broen.

Det er positivt, at vi hjælper og støtter hinanden, men hjælpepakkens motiv er simpelthen for tykt. Lommerne tømmes på et tidspunkt, hvor konsekvenserne af pandemien endnu ikke kendes, og vi derfor ikke ved, hvor indsatsen er mest nødvendig. Hvad med EU's Marshallplan for Nordafrika, de ydre grænser, Erdogan, Kina, Rusland?

Europa er ikke et kulturfladt nybyggersamfund eller et kulturradikalt eksperimentarium, men et historisk uhyre sammensat kontinent med mange forskellige traditioner, vaner, synsvinkler og hjemstavne. Og dem ønsker befolkningerne at bevare.

Der er så rigeligt behov for EU's økonomiske ressourcer i kampen mod de ydre trusler. Det kan blive altødelæggende for fællesskabet, hvis EU-borgerne kommer til at opleve, at store summer forsvinder ned i de velstående italieneres baglommer.

I stedet for at sikre sammenholdet og gøre EU’s 27 medlemslandes befolkninger til germansksindede jubeleuropæere risikerer vi, at den kæmpemæssige hjælpepakke fører til opløsning af unionen på grund af gensidig modvilje.

Blå bog

Niels Jørgen Hansen er 65 år og bor i Ringe.

Direktør og bestyrelsesmedlem, i sommerhalvåret langturssejler med en særlig passion for Frankrig.

Baggrund: Vekselerer, HD (A).

Flere stillinger i bankverdenen, inden han stiftede og blev direktør for Hansen & Nøttrup A/S 1989-2011.

Direktør i sit eget selskab NJ Hansen Holding ApS samt en række investeringsselskaber.

Boligdommer ved Retten i Odense, eksterne bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder og medforfatter af Coasterudvalgets rapport "En fremtid for coasteren".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce