x
Annonce
Danmark

Erhvervsdrivende om forlænget nedlukning: - Det er noget skrammel

Pool- og sportsbaren Stalden i Haderslev er ligesom alle andre barer i landet tvunget til at holde lukket indtil 13. april. Foto: Louise Lauritsen
Avisen Danmark har talt med en restaurantejer, en barejer og en frisør, efter statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede den delvise nedlukning af Danmark indtil 13. april. Frisøren og barejeren er frustrerede over udsigten til yderligere to uger uden indtjening.

Læs reaktionerne herunder:

Mike Ebsen, 42 år, ejer af sportsbaren Stalden i Esbjerg:

Mike Ebsen, indehaver af Stalden i Esbjerg. Foto: Orla Lund

- Det er frustrerende og deprimerende. Den eneste lille trøst er, at nedlukningen er ens for alle, og det her er ikke kun noget, som rammer i Esbjerg eller Danmark. Det sker for alle i verden. Det er noget skrammel, og der er ikke mange virksomheder, der går fri af det her.

- Vi lukkede ned dagen efter det første pressemøde, hvor vi blev opfordret til det. Det er små 14 dage siden nu, hvor vi har haft nul kroner i omsætning. Vi har ikke takeaway eller andre smarte løsninger, vi kan bruge nu.

- Det er noget rigtig skrammel for vores branche, men også for mange andre brancher. Der er kommet forskellige hjælpepakker, men det er ikke nok. Vi skal nok overleve nede på Stalden, men jeg kan godt forestille mig, der er mange, som får det rigtig hårdt.

- Vi bliver et langt stykke hen ad vejen reddet af lønkompensationsordningen. Vi kan måske også få hjælp til at dække faste udgifter. Det skal jeg drøfte med vores revisor fredag. Inden hjælpepakken regnede vi på det, og der havde vi 25-35.000 kroner i faste udgifter om ugen uden lønninger. Der er hjælp at hente hos staten, men det bliver ikke gratis.

- Jeg har haft stedet i 17 år og har også været igennem en krise tidligere. Jeg har også alderen til at vide, at der kommer højkonjunktur og lavkonjunktur, og derfor har jeg også forberedt mig til dårlige tider, men dog ikke så dårlige. Jeg tvivler alligevel ikke på vores eksistensberettigelse, for jeg har lidt at konsolidere med, og jeg har et godt samarbejde med banken.

- Vi har sendt to tredjedele af vores medarbejdere hjem. Den sidste tredjedel har vi stadig beskæftiget, fordi vi har fremrykket projekter som hovedrengøring, malerarbejde og renovering. Men om et par dage skal de også på lønkompensation.

- Jeg håber, at vi, når vi når ud på den anden side, kan se hinanden i øjnene og sige, at nedlukningen var det rigtige at gøre. For alle kommer til at betale for det, det er der ingen tvivl om.

Anette Juul Nielsen, 51 år, ejer af frisørsalonen Korsvik by Park i Haderslev:

Anette Juul Nielsen driver frisørsalonen Korsvik by Park i Haderslev. Foto: Jacob Schultz

- Jeg var næsten sikker på, det ville blive forlænget. Det er ikke overraskende, når man ser på, hvad der sker andre steder i verden. Det giver en stor nervøsitet. Refusionspengene for løn kommer ikke med samme, og jeg står da og er rimelig presset. Jeg skal have snakket med banken. Jeg har ikke en kassekredit, fordi det er en sund virksomhed. Men jeg har lige betalt en kæmpe moms, og derfor har jeg ikke penge på kontoen nu. Jeg har fem på lønningslisten, og jeg var tæt på at skrive kontrakt med en elev, men det ved jeg slet ikke, om jeg får mulighed for nu.

- Alle mine medarbejdere er sendt hjem. Jeg har endda spurgt, om de vil gå ned på garantilønnen, og det har alt mit personale sagt ja til. Ellers skulle jeg finde mange penge, udover det jeg kompenseres for.

- Frisører sælger også mange varer, men nu går salgene til netbutikkerne. Derfor får mange frisører et større problem, når de åbner igen. Selv er jeg heldigt stillet, fordi mange af mine varer ikke fås billigere på nettet. Men jeg synes, frisører skulle have haft mulighed for en slags takeaway. Vi tvinges til at holde lukket, men vi kunne have kørt videre med salg af varer. Jeg ligger midt inde i byen og har et stort varesalg, som kunne have holdt gang i forretningen.

- Hvis ikke jeg skal til at trække min private økonomi ind i forretningen, så kan jeg ikke holde til nedlukningen ret meget længere. Men vil vi trække den private økonomi ind? Det er en virkelig svær situation at stå i. Vi ligger i forhandlinger med vores bank lige nu og skal levere regnskab. Vi får ikke bare lige et ja til en kassekredit.

Mikkel Majlandt, 24 år, indehaver af restauranten Værftet i Struer:

Mikkel Majlandt har restauranten Værftet i Struer sammen med sin kæreste Camilla Gadeberg.Foto: Johan Gadegaard

- Forlængelsen af nedlukningen betyder, at vi i en længere periode ikke kan tjene det samme som før. Men vi fortsætter med at have åbent for takeaway. Borgerne i Struer har været gode til at bakke om det. Vi har haft dage, hvor vi sender 150 til 200 kuverter ud af huset. Sammen med hjælpepakkerne fra staten, gør det, at vi har lidt at holde igen med.

- Normalt har vi mindst 50 gæster på en dag, og på travle dage har vi 200 gæster, så det er lidt specielt at se restauranten nu. Vi har rykket alle borde ind til siden, så der er et stort gulvareal, så vores kunder ikke står tæt, når de venter på maden. I gennemsnit har vi flere kunder igennem nu, end vi havde inden, vi lukkede ned. Vi har også sat vores priser meget ned, så dagens ret kun koster 100 kroner. Før kostede en normal hovedret 195.

- Vi får hjælp til at dække lønomkostningerne for vores personale, vi har måttet sende hjem, så vi er fri for at opsige nogen.

- Vi skal nok klare den, også hvis nedlukningen fortsætter ud over den 13. april. Vi er fortrøstningsfulde og har også meldt ud til vores personale, at de ikke skal frygte at stå uden arbejde, heller ikke efter påske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce