Annonce
Langeland

Erhvervsdrivende om brugslukning: En dårlig nyhed for Spodsbjerg

Det er rigtig skidt, at Dagligbrugsen lukker og slukker om en lille måned, mener Torben Pedersen, der er erhvervsfisker og især er ked af det på de ældres vegne. Foto: Finn Eriksen
Der kan ikke siges noget som helst godt om, at Dagligbrugsen i Spodsbjerg lukker. Det var der enighed om, da avisen fredag tog en snak med nogle af byens få erhvervsdrivende. Ikke alle var dog overraskede.

Spodsbjerg: Jette Benzon havde ikke set det komme.

- Jeg fik et chok. Alle i byen bliver hårdt ramt, siger hun, inden hun går i gang med at ekspedere et hold kunder i sin kombinerede fiskehandel, røgeri og café, Spodsbjerg Kutterfisk, fredag formiddag.

Vi er på visit i Spodsbjerg for at få nogle af byens efterhånden få tilbageværende erhvervsdrivendes reaktion på torsdagens nyhed om, at den lokale Dagligbrugsen lukker 29. maj.

Det er Thomas Reinhardt, der er første stop.

Han ejer Angelcenter Langeland, hvorfra han i corona-fri tider sælger blink og stænger og line og woblere og forfang og sandorme og andet lystfiskerrelateret habengut til primært fiskeglade tyskere.

Og han blev bestemt ikke begejstret, da han hørte nyheden om lukningen af byens eneste dagligvarebutik.

- Det er dårligt for Spodsbjerg. Vi er allesammen kede af, at de lukker, og det vil turisterne også være, siger Thomas Reinhardt, der oplyser, at han selv har bakket butikken fint op ved at handle i den - og at han ikke gik bagover, da han fik nyheden.

- Der var ikke så mange mennesker, når man kom i butikken. Jeg synes, det blev værre, da også de store butikker fik lov til at holde åbent om søndagen, så nej, jeg er ikke overrasket, siger han.

Lars Kruse er ked af beskeden om Dagligbrugsens lukning - men han vil ikke påstå, at han ikke havde set den komme. Foto: Finn Eriksen

Rekordomsætning

Overrasket er Jette Benzon i Spodsbjerg Kutterfisk til gengæld.

- Det er ikke så længe siden, jeg talte med uddeleren, som sagde, at de aldrig havde haft en bedre omsætning, end de havde i marts. Jeg blev så glad, da han fortalte det, så jeg er overrasket. Det er ærgerligt, at det lige sker nu, hvor der tilsyneladende er fremgang, siger Jette Benzon, der er ked af det på både egne og almenvellets vegne.

- Vi har handlet der rigtig meget, og nu skal vi så finde et andet sted. Desuden er det helt vitalt for en by af have en dagligvarebutik - også af hensyn til huspriser, bosætning og turisme, siger Jette Benzon.

Hun fortæller også, at hun har haft forretningen i to år, og at det kun er gået en vej: Fremad.

- Jeg kan godt frygte, at Dagligvarebrugsens lukning kan ramme os, for det ene tager jo det andet med. Men jeg håber det ikke, siger hun.

Annonce

Dobbelt op på lort

Ikke så langt bag Kutterfisk finder vi en vejrbidt gasbetonbygning, hvor der er lidt leben.

Det tilhører den 74-årige erhvervsfisker Torben Pedersen, som lader forstå, at der er tale om et garnhus.

Han er ved at reparere garn, mens han mandehørmer med sønnen Michael Pedersen og vennen Lars Kruse, og trekløveret er enigt om, at der ikke er noget godt at sige om brugsens lukning.

- Det er noget lort for os, og det er noget lort for byen, siger Torben Pedersen, der igennem sine 40 år som fisker har set adskillige forretninger forsvinde.

- Nu har vi kun fiskeforretningen tilbage. Og så selvfølgelig Færgegården og grillen på Draget, men de har jo kun åbent om sommeren, siger han, mens både Michael Pedersen og Lars Kruse sætter ordet "trist" på.

- Det er ærgerligt for byen, konstaterer Lars Kruse, og de andre nikker, hvorefter de alle lader forstå, at der intet overraskende er i nyheden, da de gennem årene har hørt rygter om, at forretningen ikke gik så farlig godt endda.

- Så det måtte jo komme, men det er ærgerligt alligevel. Især for byens ældre, siger Lars Kruse - hvorefter seriøsiteten må vige.

- Det allerværste er faktisk, at hvis vi mangler en tår øl, så skal vi helt til Rudkøbing nu, siger Torben Pedersen for så, da latteren har lagt sig, at slå fast, at der ikke er noget at grine ad.

- Vi kan ikke være glade for at miste en dagligvareforretning i sådan en lille by. Tænk på alle de ældre mennesker, som nu skal til Rudkøbing - det er da et problem, siger han.

- Det gør det hele lidt mere besværligt, siger Michael Pedersen om lukningen af Spodsbjergs eneste dagligvarebutik. Foto: Finn Eriksen
Spodsbjerg Kutterfisk-indehaver Jette Benzon fik et chok, da hun hørte, at Dagligbrugsen skal lukke. Hun havde indtryk af, at det gik fornuftigt i den lille forretning. Foto: Finn Eriksen
Det var ikke Thomas Reinhardts indryk, at der var voldsomt gang i Dagligbrugsens kasseapparat, så lukningen kommer ikke som et chok for ham. Men en trist nyhed er det, mener han. Foto: Finn Eriksen
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Hvem er den store afslutter 5700 Summer?: Her er musikanmeldernes bud

Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne

Efter 65 års ægteskab: Krondiamantbryllup

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce