Artiklen indeholder indslag fra TV2 Fyn:
Svendborg: Forestil dig at komme på sygehuset i et land, hvor du ikke forstår, hvad lægerne og sygeplejerskerne siger og gør.
Sådan kan det føles for folk, der er ramt af demens, når de kommer ind på sygehuset. For vores sygehuse stiller faktisk store krav til, hvad patienter kan overskue af informationer, aftaler og indtryk.
Siden geriatrisk afdeling på sygehuset i Svendborg i 2017 modtog 7,2 millioner til at styrke viden og kompetencer hos medarbejderne har 1500 medarbejdere på sygehuset modtaget undervisning i, hvordan det kan blive mere demensvenligt og styrke kontakten til pårørende.
Disse erfaringer skal nu udbredes til resten af OUH's afdelinger i Odense, Nyborg og på Ærø. Derfor er der ansat et team bestående af programleder Mette Foldager, to demenskonsulenter, Mette Friis og Marianne Dolmer, og lægefaglig konsulent Anett Borg Kristensen.
Der venter nu teamet en masse arbejdstimer på at planlægge strategi og undervisning, der begynder til foråret. Men de ser frem til at gøre flere hospitaler demensvenlige.
- Vi vil rigtig gerne udbrede de gode erfaringer herfra, og der har også været efterspørgsel på det i blandt andet Odense, siger projektleder Mette Foldager.
Mette Foldager, projektleder for Demensvenligt SygehusEt demensvenligt hospital er et patientvenligt hospital
Nødvendigt med forståelse
Selvom projektet startede på geriatrisk afdeling, var ambitionerne allerede i begyndelsen høje.
- Vi snakkede om, at vi ville være en demensvenlig afdeling, siger demenskonsulent Marianne Dolmer, der har været med fra begyndelsen.
Snakken om den demensvenlige afdeling blev dog hurtigt bredt ud, for hvorfor ikke lave hele sygehuset demensvenligt?
Hvis en patient med demens ikke bliver mødt med den nødvendige forståelse og viden, kan det få konsekvenser, såsom at deres indlæggelse varer længere tid eller at de bliver udadreagerende. Dog er det ikke kun demente patienter, der får gavn af de demensvenlige sygehuse.
- Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus, siger projektleder Mette Foldager.
Blandt de 1500 medarbejdere, der allerede er blevet undervist i demens, er alt lige fra sygeplejersker til gartnere, så alle er klædt på til at møde patienter med demens, hvis adfærdsforstyrrelser kan blive stærkere, når de er indlagt.
- Når man kommer som patient med demens, er det ukendt land, og de er trukket ud af alt det velkendte, fortæller demenskonsulent Mette Friis.
Derfor tager meget af undervisningen udgangspunkt i at udbrede viden om, hvad demens er for en sygdom, og hvordan sygehuset kan forbedre samarbejdet med de pårørende.
- Man skal prøve at forstå baggrunden for patienternes handlinger. Hvis de gør noget mærkeligt, er det som regel ikke for at generere andre mennesker, men afmagt. Hvis de går fra en afdeling, er det ikke fordi, de vil personalet noget, men en naturlig reaktion, hvis de ikke forstår, hvorfor de er der, fortæller demenskonsulent Marianne Dolmer.