Annonce
Erhverv

Russere står i kø for at overtage dansk teknologi til spotpris: Danmark forærer Rusland uvurderlige værdier

Rusland - her præsident Putin - har truet med adskillige strafaktioner mod de danske virksomheder, der har forladt Rusland. Samtidigt står russiske rigmænd i kø for at overtage virksomhederne til spotpris. Foto: Sputnik/Alexei Danichev/Kremlin
I takt med at flere og flere danske virksomheder har trukket sig fra Rusland, har Danmark tabt værdier for milliarder af kroner. Og en stor del af værdierne er uerstattelige. Det er især russiske opportunister, som øjner en gylden mulighed for at sikre sig danske brands og teknologi til spotpris.

ERHVERV: Siden krigens begyndelse har Rusland været hårdt sanktioneret af Vesten, og adskillige danske og udenlandske virksomheder har trukket sig fra landet. Det har fået Rusland til at skrue bissen på og advare de danske virksomheder om konsekvenserne.

En af konsekvenserne er, at danske virksomheder og den danske stat nu kan se hjælpeløst til, mens Rusland næsten gratis kan overtage alt det, som de danske virksomheder har efterladt.

Det drejer sig blandt andet om butikker, kontorer og produktionshaller, men det mest værdifulde, som Danmark har efterladt, er konkret viden om den danske teknologi, som er brugt til at producere adskillige danske varemærker.

Annonce

Og det er tæt på det mest kostbare, vi har tabt ved at forlade Rusland. Det vurderer erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen.

- Fabriksbygninger og kontorer er det mindste problem i den sammenhæng. Det er langt værre med den viden, som danske virksomheder efterlader i Rusland i form af patenterede løsninger og unikke maskiner, som nu ender i hænderne på nogen, der vil udnytte det maksimalt, siger han.

Også i Dansk Industri følger de udviklingen tæt. Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for Global Handel og Investeringer, forklarer, at der er flere store og mellemstore virksomheder, som har solgt deres produktion til spotpris, og har været tvunget til at overdrage deres teknologi.

- Vi hører om russiske opportunister, som er meget interesseret i at overtage de danske virksomheder og den teknologi de råder over - gerne til en lav pris. Derfor er vi også bekymrede for, at når Rusland begynder at rejse sig igen, så står de her virksomheder pludselig overfor en ny og direkte konkurrent.

Vi hører om russiske opportunister, som er meget interesseret i at overtage de danske virksomheder og den teknologi de råder over - gerne til en lav pris. Derfor er vi også bekymrede for, at når Rusland begynder at rejse sig igen, så står de her virksomheder pludselig overfor en ny og direkte konkurrent.

Peter Bay Kirkegaard,seniorchefkonsulent Global Handel og Investeringer, Dansk Industri

Peter Bay Kirkegaard vurderer, at den danske teknologi især vil blive brugt til at komme ind på det kinesiske marked. Et marked som de danske virksomheder vil få sværere ved at konkurrere på. Og de giver god mening, hvis det er der, russerne vil udnytte de danske brands og den danske teknologi. Det siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Der er ingen tvivl om, at langt de fleste markeder vil være svære for Rusland at komme ind på, fordi ingen vil have noget med dem at gøre i mange år frem. Men lige præcis på det kinesiske marked er alle broer intakte, og her har russerne mulighed for at konkurrere med de danske virksomheder.

Rockwool er det bedste eksempel

Et af de bedste eksempler på danske virksomheder, som kan blive tvunget til at efterlade sig afgørende teknologi, er danske Rockwool. Topchefen Jens Birgersson har derfor af flere omgange været ude at forsvare den beslutning. Blandt andet til erhvervsmediet Finans:

- Vi vil ikke give en gave på mange milliarder til Rusland. For os står det fuldstændig klart, at hvis vi bare afleverede nøglerne til fabrikkerne, ville vi give en kæmpe pengegave til en russisk oligark eller til den russiske stat.

Mikkel Emil Jensen forstår også godt pointen fra Rockwool.

- Det er i princippet ikke så svært at udvinde den mineraluld, som Rockwool bruger, men den teknologi, som sikrer kvaliteten af Rockwools produkter er meget dyrebar for dem.

- Det er i princippet ikke så svært at udvinde den mineraluld, som Rockwool bruger, men den teknologi, som sikrer kvaliteten af Rockwools produkter er meget dyrebar for dem.

Mikkel Emil Jensen, seniorøkonom, Sydbank

Mikkel Emil Jensen understreger dog, at selvom Rusland får indblik i Rockwools teknologi, så er det ikke sikkert, de kan finde ud af at kopiere den.

Erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen, er helt enig i, at det kan koste Rockwool dyrt på flere måder. Men Rockwool er langt fra den eneste, der står med det problem.

- Carlsberg har sat sine otte bryggerier  i Rusland til salg. Der er formentlig tale om otte flotte bryggerier, der drives med høj effektivitet, og som Carlsberg har investeret kraftigt i at forfine efter de standarder, som de har i andre lande. Køberen får altså ikke bare en fjerdedel af det russiske ølmarked, men også adgang til den seneste viden om ølproduktion. Danske landbrug i Rusland, der er udviklet til vestlige standarder, har det samme problem, siger Jens Bertelsen.

Annonce

Rusland har startet storstilet patentkup

Som straf til alle de vestlige virksomheder, som har valgt at forlade Rusland, har Rusland påbegyndt en storstilet strafaktion. Lige nu oplever Rusland et stigende antal af patentansøgninger, som er dukket op i det russiske patentsystem, hvor russere forsøger at overtage store, vestlige virksomheders varemærker.

En kortlægning af patentsystemet, som Berlingske har lavet, viser 49 tilfælde, hvor vestlige virksomheder bliver kopieret. Det drejer sig blandt andet om giganter som Coca-Cola og Apple. IKEA er ændret til "IDEA" med samme logo, og Louis Vuitton er ændret til »Loui’s Vuitton«.

Siden er der kun kommet flere til, og nu har fænomenet ramt danske Lego. En ansøgning om at få lov at bruge Legos varemærke er nemlig dukket op i det russiske patentsystem, Rospatent.

- Det gør det svært for Lego. Flere oplever, at der bliver søgt om identiske varemærker. Det eskalerer lige nu, og der er rigtig mange globale virksomheder, der har store problemer med det, siger Claus Barrett Christiansen, jurist med speciale i immaterialret hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Det siger han til Berlingske.

Det her kan bare være begyndelsen, og på den lange bane kan det ramme flere af de danske virksomheder meget hårdt.

- Man skal tage det alvorligt. Hvis man får en ny regering i Rusland og gerne vil begynde at sælge Lego igen, kan man ikke få varemærket tilbage. Hvis man opgiver det nu, kommer man aldrig ind igen. Så der er ingen nem løsning, siger Claus Barrett Christiansen.

Annonce

Rusland er deres egen største fjende

Hvis russerne går så langt som at overtage danske og udenlandske virksomheder, kopierer deres brands og deres teknologi og dermed nationaliserer de vestlige virksomheder i Rusland, kan det formentlig ramme dem selv på et senere tidspunkt. Det mener Michael Bremerskov Jensen, der der er fagchef for international handel i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

- Det er et meget alvorligt skridt, og det vil ødelægge Ruslands attraktionsværdi for udenlandske investeringer i mange, mange år frem, siger han til tv2.dk og fortsætter:

- Det er også meget kortsigtet, for der er grænser for, hvor længe man kan drive et datterselskab i Rusland, hvis det er afskåret fra hovedsædet i Danmark. De danske virksomheder kommer ikke til at sende nye varer afsted, så det bliver nærmest kun ”så længe lager haves”, at russerne kan drive de danske datterselskaber, siger Michael Bremerskov Jensen.

Den vurdering er Mikkel Emil Jensen enig i. Der ud over vurderer han, at Rusland kan få enormt svært ved at efterligne de danske produkter, så de står lige så stærkt.

- På den korte bane ser det meget svært ud for Rusland. Især fordi de ikke kan importere alt det, de skal bruge til at sætte en kopiproduktion i gang. Men på den lange bane bliver det også en udfordring at sikre den knowhow, der skal til for at matche de danske produkter.

Annonce

Rusland skal spille deres kort rigtigt

Hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv har konkrete bud på, hvor mange værdier danske virksomheder har efterladt til Rusland. Selvom Dansk Industri ser med stor alvor på situationen, så oplever de stadig, at de danske virksomheder er fortrøstningsfulde, når det kommer til at sikre deres brands og teknologi.

- Hvis russerne spiller alle kort rigtigt, så har det stadig lange udsigter, før de bliver i stand til at vækste og udvikle på de virksomheder, de har overtaget fra vesten. Men risikoen er der, og den skal vi tage alvorligt, siger Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri.

Hør mere i podcasten "Erhvervsklubben"

I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" går vi helt tæt på den russiske interesse i danske virksomheder.

I podcasten i denne uge:

0.20: Pensionskommissionens reformudspil koster knaster

2.47: Russiske opportunister står i kø til at overtage danske virksomheder

16.28: Mærsk lander rekord-regnskab men går uvis fremtid i møde

28.22: Aktieanalytikere troede at atombomben var sprunget, da aktiemarkedet kortvarigt gik i sort.

Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den på Avisen Danmarks hjemmeside: avisendanmark.dk/erhvervsklubben

Annonce
For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Ærø For abonnenter

Dengang 'Anna' af Marstal forliste: Søfolk kæmpede 36 timer efter kollision med hval

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

32-årig mand varetægtsfængslet: 18 gange har han smadret ruder i kommunens kontorer

Sport For abonnenter

Uimodståelig Mathias Gidsel tilbage - og GOG viser sig som seriøs DM-kandidat

Langeland

Debat: Det er for mig vigtigt, at Danmark ikke mister betydning og anseelse ved at stå udenfor

Sport For abonnenter

GOG-kommentar: Så fik de travlt hos Danske Spil

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Langeland

Anmeldt for vold: Lokal bådejer angreb havnefogeden

Svendborg For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flot gave fra erhvervslivet kan løfte GOG, Rabbits og kulturlivet endnu højere op

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv

Fynske busruter reddet - store besparelser afblæses

Langeland For abonnenter

Brugsen i Rudkøbing leverer største overskud nogensinde: - Alt flaskede sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Faaborg-Midtfyn

Ægtepar satser stort og køber partneren ud: - Vi har satset alt, vi ejer - og lidt til

Ærø For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Ærø

Ærø

Efter episode i Odense: Flere hjertestartere bag lås på Ærø er nu på vej udenfor

Annonce