Annoncørbetalt indhold

Er gymnasiet blevet en fabrik for generalister?

Annonce

Hvem var socratis? Hvad skete der tilbage i 1700 tallet og hvordan laver man en digtanalyse i dansk?

Det er bare nogle af de emner og områder, som de danske gymnasieelever skal arbejde med i gymnasiet. Spørgsmålet er, om eleverne bliver undervist i de rigtige ting eller om en stor del af undervisningsmaterialet er ligegyldigt.

Den danske stat bruger flere milliarder på uddannelse og de danske gymnasieelever får endda SU for at modtage undervisning.

Derfor er det fair at spørge sig selv: Er emnerne og materialerne som eleverne bliver undervist i, det mest oplagte i forhold til deres fremtidige muligheder?

Hvis man kigger på det fra et erhvervssyn synspunkt, så er der en masse ting galt med indholdet i den danske gymnasieform. Særligt på STX (den brede gymnasiale uddannelse), har vi et stort problem, hvis man kigger med erhvervsbrillerne.

Som elev på STX skal man både lære om Socratis i oldtidskundskab og kunne lave en træningsplan i idræt. Det vil sige, at man uddanner generalister og ikke specialister i gymnasiet. Og enhver med lidt erhvervsfaglig viden ved, at specialister både er mere efterspurgt på arbejdsmarkedet, tjener mere og er bedre stillet, hvis de skal finde et nyt job.

Og selvom at man vælger en bestemt linje på STX, så kommer man ikke udenom at man skal have fag som billedkunst, oldtidskundskab og religion. Udover at fagene er irrelevante for ens linje og fokus, så kan man risikere, at man ikke kommer ind på sin drømmeuddannelse.

Lad os tage et eksempel.

Søren har valgt biologi linjen på STX og vil gerne ind på bioanalytiker uddannelsen. Han får flotte 10 og 12 taller i biologi og kemi, men i oldtidskundskab og billedkunst får han 02. Hans karakterer i billedkunst og oldtidskundskab har en indflydelse på hans samlet snit, hvilket resulterer i, at hans snit ikke er højt nok til at komme ind på sin drømmeuddannelse.

Selvom Søren kunne blive en af de dygtigste bioanalytikere, så bliver han straffet, fordi han ikke var god nok til at lave en billedeanalyse i billedkunst.

Ovenstående eksempel er ikke bare et fiktivt eksempel, men en virkelighed, som de danske gymnasieelever står overfor i 2020.

Det resulterer i, at mange elever oplever en øget frustration, da de skal bruge tid og kræfter på at dygtiggøre dem indenfor områder og fag, som hverken interesserer dem eller områder som de aldrig vil blive dygtige indenfor.

Denne artikel er sponsoreret af Inspo.dk

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.