Annonce
Erhverv

Er du dygtig nok til at være bankdirektør?

Tonny Thierry Andersens fortid i Danske Bank spøger, og i ni måneder har han været på pinebænken, inden han fredag fik Finanstilsynets godkendelse til at blive bankdirektør i Nykredit. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skandalesagerne i Danske Bank har udløst en række rokader, der nu sætter deres præg på flere af landets vigtigste finansielle virksomheder. Lad os tage fat i et levende eksempel, som har været genstand for masser af snak, sladder, bekymring og frustration i bankverdenen: Tonny Thierry Andersen.

Han var i mange år en ubestridelig succes med en kometkarriere, der sendte ham helt til tops i Danske Bank. Han var uofficiel kronprins i banken, hvor han syntes oplagt til en dag at afløse nordmanden Thomas Borgen, da denne stadig huserede i hovedsædet med de store lysekroner og træpaneler i Holmens Kanal i København.

Denne stjernestatus har mildest talt været presset. Indtil i går, fredag, var der rejst tvivl om, hvor vidt Tonny Thierry Andersen overhovedet var dygtig nok til at være bankdirektør.

Men vi skal tilbage til tiden, da Danske Banks hvidvasksag for alvor eksploderede i 2018. Dengang trak Tonny Thierry Andersen sig overraskende fra sit job. Han trak stikket fra den bank, hvor han havde arbejdet i næsten 20 år.

Tonny Thierry Andersen var vel at mærke ikke belastet af hvidvasksagen, der udsprang af Danske Banks filial i Estland. Tonny Thierry Andersen havde siddet herhjemme i Danmark og beskæftiget sig med opsparingsprodukter, som på banksprog kaldes wealth management.

Hans afgang blev fremlagt som et stort tab for Danske Bank. Det blev ekstra synligt, da Thomas Borgen i efteråret 2018 stoppede som topchef i Danske Bank, skandaliseret af hvidvaskskandalen. Den naturlige afløser var Tonny Thierry Andersens mangeårige direktørkollega, Jacob Aarup-Andersen.

Finansverdenen spærrede dog øjnene op, da Aarup-Andersen blev vraget af selveste Finanstilsynet. Tilsynet skal vurdere, om de øverste profiler i bankerne har tilstrækkelig egnethed og hæderlighed, også kaldet fit & proper. Jacob Aarup-Andersen faldt på egnetheden, fordi han manglede erfaring, og så stod Danske Bank pludselig uden topchef. Sådan stod det på i over et halvt år, indtil hollandske Chris Vogelzang blev indsat til at rydde op i storbanken.

Men hvad med Tonny Thierry Andersen? Han gik i mellemtiden rundt derhjemme, imens han hævede sin løn fra Danske Bank. Kabalen så ud til at gå op, da han i år blev udnævnt til ny direktør i realkreditkæmpen Nykredit.

Her tiltrådte han den 1. juni en magtfuld position som ansvarlig for Nykredits bankforretning. Det kræver en fit & proper-vurdering, som den erfarne bankmand burde opnå uden problemer. Det var helt sikkert forventningen hos Nykredit, men her tog man fejl.

Blot tre uger senere rullede en ny skandalesag nemlig i Danske Bank. Banken havde bevidst solgt investeringsproduktet Flexinvest Fri til 87.000 kunder, der skulle betale så høje gebyrer, at det oversteg det forventede afkast. En forretning, der kun var god for Danske Bank.

Skandalen var tilsyneladende skabt på Tonny Thierry Andersens vagt, da han stadig arbejdede i banken med ansvar for investeringsforretningen. Og selvom han nu havde skiftet arbejde, har det haft store konsekvenser: I ni måneder har Tonny Thierry Andersen ventet på Finanstilsynets godkendelse til at blive bankdirektør i Nykredit. Offentligheden har ikke haft indblik i processen, men fredag eftermiddag kunne direktøren selv offentliggøre nyheden om sin fit & proper-status på det sociale medie Linkedin.

Det var da også for længst blevet småpinligt at mangle denne afgørende blåstempling fra myndighederne. Det kunne se ud til, at tiden på pinebænken kunne blive endnu længere, da SØIK, der også er kendt som Bagmandspolitiet, i sidste måned valgte at sigte Danske Bank for vildledning af kunder i Flexinvest Fri-sagen. Nu har Finanstilsynet alligevel valgt at slippe Thierry Andersen fri.

Historien er et eksempel på, at myndighederne er blevet langt mere strikse med reguleringen af bankerne. Fit & proper-godkendelser blev i gamle dage givet næsten automatisk til ustraffede personer. I dag går Finanstilsynet grundigt til værks, og ydmygelsen ved at blive hængt til tørre, imens hæderligheden vurderes, er monumental.

Perspektivet? Enhver bankmedarbejder med karrieredrømme skal tænke sig om, inden man lægger navn til dårlige beslutninger. Den præventive effekt af de skrappe fit & proper-regler kan næppe overvurderes.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce