Annonce
Svendborg

Enhedslisten vil have flere socialt udsatte ud i små-jobs og tjene en skilling

Byrådsmedlem Stina Sølvberg Thomsen (EL) vil gerne have flere socialt udsatte ud i små-jobs og tjene en skilling. Privatfoto
En ordning, hvor socialt udsatte på offentlig forsørgelse kan tjene en skilling ved siden af, eksisterer allerede. Men ordningen bør udbredes yderligere, mener man i Enhedslisten, der tager forslaget med til bordet i Social- og Sundhedsudvalget.

Svendborg: Op til 20.000 kroner om året, må man faktisk tjene ved siden af sin offentlige forsørgelse. Og det er en ordning, som Enhedslisten mener bør udbredes mere i Svendborg.

Ordningen hedder socialt frikort og har eksisteret siden januar 2019, men i den tid har kun seks mennesker brugt ordningen i Svendborg, og det er slet ikke nok, mener byrådsmedlem og medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Stina Sølvberg Thomsen.

- Det er ikke en ordning, hvor vi får socialt udsatte væk fra offentlig forsørgelse, så det kan være derfor, at ordningen ikke bliver brugt så meget, men der er mange andre fordele ved det, så derfor bør vi i Svendborg blive bedre til at benytte den, siger hun og forklarer hvorfor:

Annonce

- Det er en ordning, der især henvender sig til mennesker på kanten af samfundet - måske med misbrugsproblemer. Og der viser erfaringer fra blandt andet København, at nogle af dem, der har været med i den her ordning, trives bedre, fordi de får noget socialt. Og det forbedrer også deres sundhed, fordi det viser sig, at misbrugere faktisk reducerer deres misbrug, når de arbejder, selvom det er få timer om ugen. Følelsen af, at man er til gavn for et samfund er ekstremt vigtig for mange mennesker, siger hun.

- Så selvom det ikke betyder, at flere bliver selvforsørgende, så er det en fordel for kommunen i kraft af den forbedrede sundhed, konkluderer hun.

Behovet er der

I Svendborg er der kun seks personer, der har benyttet sig af ordningen, men det er ifølge Stina Sølvberg Thomsen ikke udtryk for, at der ikke er tilstrækkeligt med mennesker her, der kunne have gavn af det sociale frikort.

- Det ved jeg, fordi jeg har arbejdet som socialsygeplejerske i 10 år - både i Svendborg Kommune og i regionen, og jeg har arbejdet med stofbehandling, så jeg kender jo klientellet rigtig godt, og jeg ved, det er et ønske, der er. Så når der nu er det, så kan jeg ærgre mig over, at det ikke bliver brugt mere i Svendborg. Så derfor har jeg sat det på som et forslag til næste møde i Social- og Sundhedsudvalget, siger hun.


Så selvom det ikke betyder, at flere bliver selvforsørgende, så er det en fordel for kommunen i kraft af den forbedrede sundhed.

Stina Sølvberg Thomsen


Hun erkender, at det kræver indgående samarbejde med erhvervslivet, der skal se muligheder i at have personer ansat et par timer om ugen til forefaldende arbejde.

- Derfor skal vi som kommune blive bedre til at komme i dialog med erhvervslivet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan få erhvervslivet med. Erfaringen fra Vesterbro i København, hvor man i 2013 startede med en prøveordning, er, at erhvervslivet er glade for det, siger hun.

På landsplan har 2469 personer gjort brug af ordningen, siden den blev oprettet. Forslaget behandles på Social- og Sundhedsudvalgets kommende møde den 12. januar.

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kronik: Den maritime tradition og historie smuldrer i Svendborg

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce