Annonce
Svendborg

Enhedslisten kalder minister i samråd om Svendborgbanen

Henning Hyllested indkalder ministeren til samråd om Svendborgbanen. Foto: Steen Brogaard
På baggrund af den seneste debat omkring nedprioritering og den manglende plan for Svendborgbanen i udrulningen af det nye signalsystem indkalder Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested ministeren til et samråd om sagen.
Annonce

Svendborg: Som en reaktion på de seneste udmeldinger fra Banedanmark om den manglende plan for, hvornår pendlerne på Svendborgbanen kan forvente at få nye signaler installeret på banen, har transportordfører Henning Hyllested (EL) nu indkaldt transportminister Benny Engelbrecht til et lukket samråd om sagen.

På samrådet vil han blandt andet bede ministeren gøre rede for problemerne på Svendborgbanen. Han vil vide, hvor stor en del af problemerne, der skyldes henholdsvis DSB, der kører togene på banen, og hvor stor en del, der kan tilskrives Banedanmark, der er ansvarlig for skinner og signaler på strækningen.


Ministeren bedes fremlægge en plan for at begrænse forsinkelser og aflysninger på Svendborgbanen i fremtiden

Henning Hyllested (EL)


Han vil ligeledes bede ministeren tage stilling til om, der skal gøres noget på Svendborgbanen imens pendlerne venter på de nye signaler, der altså foreløbigt ligger hen i det uvisse.

- Ministeren bedes redegøre for, om Banedanmark afsætter ekstra ressourcer til vedligeholdelse af det eksisterende signalanlæg på Svendborgbanen, lyder det i et af spørgsmålene.

Derudover vil Henning Hyllested også have en konkret plan for, hvad der skal ske med banen, udover signalerne.

- Ministeren bedes fremlægge en plan for at begrænse forsinkelser og aflysninger på Svendborgbanen i fremtiden, skriver han.

Henning Hyllested vil også have svar på, om det virkelig kan være rigtig, at forsinkelsen af signaler ikke har betydning for Arrivas kontrakt med Banedanmark, som det lød tidligere på ugen. Normalt er proceduren, at der inden for tre uger efter indkaldelsen skal aholdes samråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce