Annonce
Søsiden

Energi-sparende færge møder modstand

Den batteridrevne, kompositbyggede model EF370 fra Baltec Offshore Gmbh kunne være relevant for småøer i Det Sydfynske Øhav, vurderer Carl-Ove Thor. Ill: Baltec Offshore Gmbh, Lübeck.
Tysk firmas repræsentant på Langeland byder ind med alternativ til standardfærger.

RUDKØBING: I kølvandet på Søsidens nylige artikler om standardfærger peger Carl-Ove Thor fra Barager Nebbe på Langeland på en alternativ mulighed.

Carl-Ove Thor er civiløkonom i transport-optimering og dansk repræsentant for virksomheden Baltec Offshore Gmbh i Lübeck. Han taler varmt for lette færger i brandhæmmende komposit-materiale eller i en kombination med metal.

- Kompositfærger er langt lettere end stål. Det giver dermed en meget stor besparelse i forbrug af energi. Samtidig er der for sejlads i Øhavet den centrale pointe, at katamaraner ikke stikker så dybt, påpeger Carl-Ove Thor.

Annonce

- Vi har været rundt med vores tegninger, og vi møder en del modstand. Måske er tiden endnu ikke til komposit og katamaran?

Carl-Ove Thor, Barager Nebbe, repræsentant for Baltec Offshore Gmbh, Lübeck

- Kan også bruges i Øhavet

Aktuelt har Baltec Off­shore og Carl-Ove Thor på tegnebordet arbejdet med en ca. 36 meter katamaran med gennemkørselsdæk til syv biler. Færgen er tilpasset Odder Kommunes rute Hou-Tunø.

Med tilpasning vil typen også kunne anvendes til fx Skarø-Drejø og Lyø-Avernakø, vurderer Carl-Ove Thor.

Carl-Ove Thor, Baltec Offshore Gmbh: -  Kompositfærger er langt lettere end stål. Det giver dermed en meget stor besparelse i forbrug af energi. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Op ad bakke

Men projektet, som også er drøftet med Søby Værft, synes at være op ad bakke.

- Vi har været rundt med vores tegninger, og vi møder en del modstand. Måske er tiden endnu ikke til komposit og katamaran? Vi har i hvert fald valgt at sætte det konkrete projekt på standby, siger Carl-Ove Thor.

Fra Søby Værft kalder adm.direktør Tejs Beltov Baltec Offshores projekt interessant,. Han understreger samtidig overfor Koøjet, at en evt. realisering har lange udsigter:

- Færgetypen er ikke godkendt, og der er aldrig bygget bilfærger i komposit herhjemme. En godkendelse vil være en meget lang proces, forklarer Tejs Beltov.

Annonce

- Vi satser på standard-færge

I Odder Kommune bekræfter overfartsleder på Hou-Tunø, Bjarne Møllgaard, at kommunen har haft kontakt med Baltec Offshore, men at det ikke ligger lige for at gå ombord i den skitserede katamaran i komposit:

- Som det ser ud nu, satser vi på fortsat at være med i anden bølge af standardfærge-projektet fra Færgesekretariatet og OMT, fastslår Bjarne Møllgaard overfor Søsiden.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce