Annonce
Kultur

Endnu et navn på plakaten: Ester Brohus med ny musikalsk legekammerat på Midtfyns Festival i 2020

Ester Brohus med band er det senest offentliggjorte navn til Midtfyns Festivalen i 2020. Pressefoto

Ringe: Sangeren og musikeren Ester Brohus har fået en ny musikalsk samarbejdspartner i Karsten Skovgaard, som var Kim Larsens kapelmester og guitarist gennem 24 år. Sammen kommer de forbi Midtfyns Festivalen med et fuldt orkester i ryggen, lyder det i en pressemeddelelse fra festivalen.

Samarbejdet mellem Ester Brohus og Karsten Skovgaard opstod ved lidt af en tilfældighed.

- Jeg havde netop færdiggjort al materialet til en ny udgivelse, da jeg mødte Karsten. Det kunne ikke passe bedre. Karsten er meget inspirerende at arbejde sammen med, og så spiller han jo helt fantastisk, fortæller Ester Brohus.

Ester Brohus' nye album, som er det 12. i rækken, forventes at komme på gaden i begyndelsen af 2020. I øvrigt forventer hun, at der inden længe kommer en ny single på gaden.

Den arbejder de med i studiet hos Knud Møller, som også er en af Ester Brohus' musikalske samarbejdspartnere, med hvem hun snart kan fejre 20-års jubilæum.

Knud Møller og Ester Brohus stod blandt andet bag albummet "Poor pretty little me", som høstede ikke mindre end tre Grammy Awards tilbage i 2001.

Billetsalget til Festivalen på Dyrskuepladsen i Ringe er i fuld gang på midtfynsfestival.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Mand truet med koben

Annonce