Annonce
Fyn

Endnu en varetægtsfængsling i biltyveri-sag: 33-årig mand sigtet

En 33-årig er varetægtsfængslet i en sag om flere biltyverier. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce

Haarby/Assens/Vissenbjerg/Middelfart: Den 5. august blev en 23-årig fynsk kvinde varetægtsfængslet i fire uger. Hun blev sigtet for at stå bag flere biltyverier i Haarby, Assens, Vissenbjerg og Middelfart.

Det grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, fordi politiet fortsat var i gang med at efterforske, hvilke gerningsmænd hun havde lavet tyverierne i forening med.

Nu er i hvert fald en medgerningsmand fundet. Tirsdag blev en 33-årig mand varetægtsfængslet i samme sag i fire uger frem til den 8. september. Han er sigtet for de samme biltyverier, som kvinden, der ifølge sigtelsen har stået på siden maj og frem til start august.

Det drejer sig om tyveri af fem biler - to af mærket Mercedes, to Toyota Aygo og en Volkswagen.

Biltyverierne betragtes ifølge sigtelsen som tyverier af særlig grov beskaffenhed.

Manden, der også er fra Fyn, blev anholdt den 10. august klokken 13 i Assens, og ifølge anklagerfuldmægtig Monika Mogensen erkendte manden delvist de forhold, han er sigtet for.

Grundlovsforhøret tirsdag blev ligesom grundlovsforhøret den 5. august også afholdt for lukkede døre.

Monika Mogensen kan ikke fortælle, om politiet mistænker, at der er flere gerningsmænd på fri fod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Gratis madordning i børnehaverne og to millioner til løft i ældreplejen: Nu er Ærøs budget på plads

Annonce