Annonce
Ærø

Endelig svar i langtrukken asylsag: Hamed får opholdstilladelse

Hamed Rezaii fra Marstal fik tirsdag besked om, at han var blevet tildelt opholdtilladelse i Danmark. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Den unge afghanske flygtning Hamed Rezaii har efter 11 måneders venten fået svar fra Udlændingnævnet. Efter en smule forvirring kunne Hameds advokat tirsdag formiddag overbringe Hameds danske familie nyheden om, at han har fået opholdstilladelse i Danmark.

Ærø: Efter at have ventet i 11 måneder modtog den afghanske flygtning Hamed Rezaii tirsdag formiddag endelig afgørelsen i sin klagesag over afslag på opholdstilladelse. Og beskeden fra Udlændingenævnet lyder, at Hamed Rezaii kan få lov at blive i Danmark.

- Vi havde netop siddet over morgenmaden og snakket om, at jeg ikke sover så godt på grund af alt det her, og så ringer telefonen, og jeg kan se, at - GUD! - det er Gunnar Homann (Hamed Rezaiis advokat, red.), og jeg tænker "hvad skal de nu?", for vi havde jo fået besked om, at vi nok ikke skulle vente svar lige nu, fortæller Rita Kjelsmark, som Hamed Rezaii bor hos.

- Så siger Gunnar Homann "Har du en printer?", og jeg svarer, at det har jeg da, men hvad skal vi bruge den til? Og så siger han, at vi skal have lavet nogle boligpapirer på Hamed, og jeg spørger så, hvorfor vi dog skal det? "Jamen han har da fået opholdstilladelse" siger han så. Jeg fattede det slet ikke. Der gik lang tid, før jeg fandt ud af, det var sandt. "Hvad siger du? Hvad siger du?" sagde jeg til ham, og så græd og græd jeg, fortæller Rita Kjelsmark.

- Der var sket en misforståelse, hvor Udlændingenævnet havde sendt svaret til Udlændingestyrelsen, men de havde glemt at sende det til advokaten. Og styrelsen ringer så til Gunnar Homann og beder om de her boligpapirer, og så må han jo også spørge hvorfor, og der fortæller de ham så, at det er, fordi Hamed har fået sin opholdstilladelse, siger Rita Kjelsmark.

Hamed Rezaiis sag er gennem de seneste små 11 måneder blevet behandlet i i Udlændingenævnet, der var sidste klagemulighed, som den unge afghanske flygtning havde, efter han i januar 2017 fik afslag på asyl fra Udlændingstyrelsen. Den afgørelse blev i oktober samme år stadfæstet af Flygtningenævnet.

Efter en psykolograpport påviste, at Hamed Rezaii led af posttraumatisk stress, genoptog Udlændingestyrelsen i december 2017 atter sagen, men det endte i slutningen af november 2018 med nok et afslag, en afgørelse hans advokat øjeblikkeligt klagede over til Udlændingenævnet.

Og her har sagen så været strandet lige til tirsdag, hvor den glædelige afgørelse faldt.

Annonce

- Vi er næsten som født på ny allesammen.

Rita Kjelsmark, Hamed Rezaiis danske mor.

I dag skal der oddses

Efter opkaldet fra advokaten, skulle Rita Kjelsmark overbringe nyheden til Hamed Reazii, der som efterårsferieramt sov længe tirsdag morgen.

- Da jeg får lagt på, farer jeg ad trappen til Hamed, der ligger og sover, og brager ind til ham, så han vågner med et helt chok og spørger "Hvad sker der?". "Du har fået opholdstilladelse", siger jeg så, og så tuder vi, fortæller Rita Kjelsmark med et stort smil i stemmen.

- "Jeg tror, jeg sover endnu, og det er noget, jeg drømmer" siger han så. "Nej, nej, den er god nok. Kom, så skal jeg nippe dig, så du se, du ikke drømmer", siger jeg så, fortæller Rita Kjelsmark.

Det er, som Rita Kjelsmark siger, en festdag lige nu, og Hamed Rezaii og hans danske familie har endnu ikke overblikket over, hvad den nærmeste fremtid bringer.

- Nej, så langt er vi slet ikke nået endnu. Nu skal vi lige falde ned, og så skal han finde ud af, hvad han vil. Han har jo sit arbejde i Brugsen, men han vil også gerne have noget mere skolegang. Han går jo på VUC og vil gerne have nogle flere timer, så det håber vi nu bliver muligt. Men opholdstilladelsen kommer til at åbne rigtig mange døre for ham, men der går jo lige et stykke tid, før det hele går i orden, lyder det fra Hamed Rezaiis glade, danske mor.

Sagens hovedperson var tirsdag endnu for berørt til selv at kunne kommentere afgørelsen.

- Lige nu sidder han oppe på sit værelse og spiller playstation, så han kan hvile hovedet og tænke på noget andet. Men vi er næsten som født på ny allesammen herhjemme. Og min mand og Hamed har planlagt, at de skal have spillet på Oddset i dag. Det plejer de at gøre engang imellem, men efter det her er de sikre på, de sidder i held i dag.

Hameds sag kort fortalt

  • Hamed Rezaii kom til Danmark den 3. december 2015 og søgte den 29. december samme år om asyl i Danmark.
  • Han har boet på Børnecenter Ærøs Søby-afdeling og siden februar 2017 hos familien Kjelsmark i Marstal.
  • Hamed Rezaiis familie stammer fra Gazni-provinsen i Afghaistan, som kontrolleres af Taleban. Hans forældre flygtede til Iran, hvor Hamed er født. Under flugten fra Iran mistede han kontakten til sine forældre og søskende, som frygtes omkommet.
  • Hamed Rezaii mener selv, han var 15 år ved indrejsen til Danmark, mens Udlændingestyrelsen ved en alderstest vurderede ham til at være over 18. En alderstest, som flere gange har fået kritik for at være unøjagtig og utroværdig, blandt andet af flere eksperter og politikere i Fyns Amts Avis i december 2016.
  • I januar 2017 fik Hamed Rezaii afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Afgørelsen blev 12. oktober stadfæstet af Flygtningenævnet.
  • I december 2017 genoptog Udlændingestyrelsen sagen, efter at der kom nye oplysninger i hans sag. En psykolograpport, som familien betalte ved hjælp af en privat indsamling, viste, at han lider af blandt andet PTSD. Afgørelsen i den nye sag, et afslag, kom mandag den 26. november 2018, og hans advokat klagede straks over afslaget til Udlændingenævnet.
  • I februar 2019 bad Udlændingenævnet om supplerende lægelige oplysninger, og en psykiater diagnosticerede Hamed Rezaii med PTSD i svær grad.
  • Tirsdag 15. oktober 2019 fik Hamed Rezaii besked om, at han var blevet tildelt opholdstilladelse.
Det var en meget glad og lettet Rita Kjelsmark, der kunne overbringe den unge afghnaske mand beskeden om opholdstilladelsen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce