Annonce
Faaborg-Midtfyn

Endelig sker det: Nu genåbner spillestedet Falsetten i Faaborg

De unge har siden foråret knoklet med at skabe fede rammer og forvandle FFV-bygningen til Faaborgs nye kultur- skate- og spillested. Her ses en del af bestyrelsen, som nu inviterer til åbningsreception og Julefallos lørdag 28. december. Foto: Palle Søby
Lørdag 28. december er der åbningsreception med borgemestertale i spillestedet Falsettens nye lokaler midt i Faaborg. Om aftenen åbner Falsetten for alvor med Julefallos 2019.

Faaborg: Julefallos 2018 var en ganske særlig dag, fordi det samtidig var den sidste fest i spillestedet Falsettens gamle lokaler på Assensvej.

På samme måde bliver Julefallos 2019 en ganske særlig dag, fordi det er den første fest i Falsettens nye lokaler i den gamle FFV-bygning midt i Faaborg.

For et år siden var der arrangeret en slags afskedsreception, hvor både tidligere og nuværende brugere af Falsetten kunne deltage. Nu er der så arrangeret åbningsreception og officiel indvielse lørdag 28. december klokken 16 - samme dag, hvor der klokken 18 er Julefallos 2019, den første rigtige fest i Faaborgs nye kultur- skate- og spillested.

Falsetten er en forening drevet udelukkende af unge for unge. Den har i mere end 30 år har dannet rammer for fællesskab, ungedemokrati og ungdomskultur. I foråret flyttede foreningen fra det gamle tilholdssted på Assensvej til nye lokaler i den gamle FFV-bygning over for svømmehallen.

- Det seneste års tid har vi arbejdet hårdt på at videreføre Falsettens ånd ved at udsmykke lokalerne og skabe grobund for nye muligheder for unge i Faaborg. Dette har kun været muligt med hjælp fra frivillige hænder både i og uden for foreningen, skriver Falsettens bestyrelse i invitationen. Til receptionen åbnes dørene kl. 16, hvor borgmester Hans Stavnsager holder åbningstale. Herefter vil der være taler ved Falsettens formandskab samt Thomas Tornhøj, tidligere bestyrelsesmedlem.

I løbet af eftermiddagen vil der være åben mikrofon, livemusik, champagne og forfriskninger. Der vil dermed være rig mulighed for at opleve de nye lokaler og høre om Falsettens visioner.

- Da vi holder åbnings-julefest om aftenen, vil receptionen slutte omkring kl. 18. Vi håber meget på at se både nye og velkendte ansigter til en festlig eftermiddag, lyder det fra Falsettens bestyrelse. Falsettens nye lokaler ligger på Sundvænget 5A i Faaborg. Du kan få mere at vide på Facebook-siden Falsetten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce