Annonce
Erhverv

Fynsk cannabisfabrik bryder lydmuren - Lægemiddelstyrelsen godkender første danske produkt

Der er grund til at smile i Stige. Morten Snede ses her i selskab med Fleta Solomon, som er koncerndirektør og stifter af den australske cannabisvirksomhed Little Green Pharma, der i juni købte fabrikken af de canadiere, der etablerede den, da cannabisproduktion blev gjort lovlig i Danmark i 2018. Foto: Michael Bager
Cannabisproducenten i Stige har som den første i Danmark fået Lægemiddelstyrelsens blåstempling af et dansk produkt til det danske marked.

Efter 27 måneders sagsbehandling har Little Green Pharma i Stige nord for Odense som den første danske producent brudt lydmuren til det danske marked.

Lægemiddelstyrelsen har sat sit endelige blå stempel på Little Green Pharmas ansøgning om at få godkendt et danskproduceret produkt, der indeholder tørrede blomster til inhalation.

Det kan inden længe ordineres af danske læger til danske patienter, og det er en regulær milepæl for branchen og for virksomheden, der var canadisk ejet og hed Spectrum Therapeutics, da ansøgningen blev indsendt i sommeren 2019.

Annonce

- Det er et utroligt vigtigt signal for os og for hele industrien. Nu har vi bevist, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få et produkt på markedet, og forhåbentlig er det en farbar vej for os og for Lægemiddelstyrelsen, siger Morten Snede til Fyens Stiftstidende.

Hængende hår

Morten Snede var direktør for canadiske Spectrum Therapeutics, som tidligere på året trak sig fra det europæiske marked - en beslutning, der nær havde taget livet af virksomheden og 80 fynske arbejdspladser.

Fabrikken i Stige blev i juni på et hængende hår solgt for 100 millioner til australske Little Green Pharma, og i dag er Snede administrerende direktør for den fynske fabrik, hvor milepælen bliver fejret af alle mand - gartnerne i væksthusene, laboranterne i  laboratorierne og kontorpersonalet bag computerne.

En cannabisstikling på vej til at blive en af de store cannabisplanter, som er kernen i produktionen. Planterne skal være genetisk helt ens, og det er en nøje styret og overvåget proces at udvikle cannabisprodukter. Foto: Michael Bager

For ét er at eksportere - et andet er at vise, at man er god nok til sit hjemmemarked - i dette tilfælde Danmark, som er verdensberømt for life science.

- Det er ikke et banebrydende produkt, vi har fået godkendt, og det er heller ikke økonomien i det danske marked, der er vigtig, men det er et utroligt vigtigt signal, at ens produkter også er gode nok til hjemmemarkedet og til danske patienter. Det er også en kæmpe motivation for alle medarbejdere, og på den måde er det også stort og vigtigt, fastslår Snede.

Annonce

Fem minutter i nytår

Godkendelsen af det første danske produkt kommer lige før, den fire-årige danske forsøgsordning udløber til nytår.

Da får den unge cannabisbranche en permanent lov, som betyder, at virksomheder kan fortsætte med at producere og eksportere, mens den del, som angår patienter og læger, skal evalueres igen om fire år.

Det er et utroligt vigtigt signal for os og for hele industrien. Nu har vi bevist, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få et produkt på markedet.

Morten Snede

Forsøgsordningen blev lavet for at give danske patienter adgang til danske cannabisprodukter, og Morten Snede er en af mange, der har tordnet mod lange sagsbehandlingstider i Lægemiddelstyrelsen. Tider, som branchen har fundet urimelige - og Morten Snede mener heller ikke, der bør gå 27 måneder, før næste danske produkt lander på den godkendte liste.

- En del af det her har også været læring for Lægemiddelstyrelsen, og jeg tror ikke, der kommer til at gå 27 måneder igen, siger han.

Annonce

Mangelbrev på mangelbrev

Lægemiddelstyrelsen har i sin sagsbehandling flere gange bedt Spectrum og siden Little Green Pharma rette og forbedre forhold, og Morten Snede påpeger, at producenterne mangler en ordentlig vejledning til, hvilke krav de skal opfylde for at komme gennem nåleøjet med et produkt.

Australske Fleta Solomon har kaldt sit fynske køb et fund til 100 millioner kroner, men hun er også stærkt forbløffet over den modstand, hun mener, medicinsk cannabis støder på hos de danske sundhedsmyndigheder.  Foto: Michael Bager

- Kigger man på den vejledning, der ligger, burde det ikke tage mere end fire måneder. Men når man kommer i gang, er der ting, der tager rigtig lang tid, og så kommer der mangelbreve (breve fra Lægemiddelstyrelsen med mangler, der skal rettes op på, red). En del af det har vi ikke kunnet lave selv, men har haft udenlandske specialister til. Jeg tør slet ikke tænke eller sætte tal på, hvad vi har brugt af penge og ressourcer på det, fastslår Snede.

Medicinsk cannabis

Produktionen af medicinsk cannabis i Danmark hviler på en fireårig forsøgsordning, der udløber ved udgangen af 2021.

Ordningen er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Meningen med forsøgsordningen er at give danske patienter mulighed for at afprøve danske produkter.

Ordningen fik flere udenlandske investorer til at etablere sig i Danmark, fordi Danmark kunne blive en adgangsvej til det europæiske marked - og det er Danmark blevet.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende de danske produkter til det danske marked.

Little Green Pharmas produkt - Billinol - er godkendt i november 2021 som det første danske produkt.

Den 25. maj 2021 offentliggjorde Sundhedsministeriet, at der er indgået en politisk aftale, der betyder, at ordningen kører videre.

Dyrkningsdelen - som sikrer erhvervslivets grundlag for produktion i Danmark - gøres fra årsskiftet permanent, mens patientdelen forlænges med fire år.

Den nye aftale er indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier med undtagelse af Konservative og Radikale Venstre.

Little Green Pharma er i fuld sving med at skrue næste ansøgning sammen, og også Aurora Nordic i Bellinge har i lang tid haft en ansøgning om optagelse af et produkt liggende.

Kun blomsterne fra planten må benyttes i produktionen af medicinsk cannabis - resten sendes til forbrænding. Her stilles blomster til tørring - siden bliver de scannet, vejet og pakket. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Det er vigtigt for alle, at der kommer flere danske produkter på markedet. Vi skal have mange flere præparater, så flere patienter får lov at anvende det, og vi er nødt til at have gang i dataopsamling for at få gang i udviklingen af branchen som helhed. Og så skal vi væk fra, at cannabis er noget, man giver, når alt andet er prøvet, mener cannabis-direktøren, der giver sit bud på, hvorfor godkendelsen falder nu:

- Jeg tror, de var nået til det punkt, hvor de ikke kunne finde på mere at spørge os om.

Little Green Pharma forventer, at produktet Billinol, som skal lægeordineres, er på apotekerne i slutningen af december eller starten af januar.

Annonce

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Svendborg For abonnenter

Reaktioner på ny multiarena i Svendborg: Stor begejstring, men politiker er skeptisk

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Efter kraftig opfordring fra politiet: Ny parkeringsplan kan sende p-vagter tilbage på gaden

Svendborg For abonnenter

Sydfynsk vingård solgt efter tre dage på markedet: - Det er ikke helt normalt, at en ejendom bliver solgt så hurtigt i den prisklasse

Svendborg

To mænd dømt og udvist af landet for tyveri af spiritus: SuperBrugsen i Skårup oplever flere, der snupper de dyre flasker

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Sport For abonnenter

Svendborg-Oure FA er i 3. division - nu falder afgørelserne i Danmarksserien

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Sport For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Multiarena i Svendborg kan sikre, at vi ikke længere skal være underdogs

Livsstil For abonnenter

Michael Ahlefeldt laver kunst i neon: - Jeg blotter mig med det her

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Annonce