Annonce
Ærø

En uges forsinkelse: Ærøexpressen satser på at sejle fra den 8. december

Ærøexpressen går efter planen nu i drift den 8. december. Billedet her er fra færgesightseeing i Hvide Sande i oktober måned.Arkivfoto: Jørgen Kirk
Små justeringer efter de første prøvesejladser med Ærøexpressens nye færge har betydet, at rederiet nu satser på at gå i drift på ruten mellem Marstal og Rudkøbing søndag den 8. december. Dermed er færgen en uge forsinket. Helt som forventet, siger direktør Søren Vestergaard.
Annonce

Marstal/Hvide Sande: Søndag den 8. december. Det bliver den første dag, man kan sejle med den nye færge mellem Marstal og Rudkøbing. Det fortæller direktør Søren Vestergaard. Dermed er Ærøexpressen blevet en uge forsinket, men det er som forventet, siger han.

- Når sådan noget bliver presset til sidst, er det forventet. Som jeg har sagt tidligere: Det skulle da være mærkeligt, om der ikke dukkede et eller andet op, som man ikke havde taget i ed, siger han.

Søren Vestergaard fortæller, at der har været prøvesejladser fra værftet i Hvide Sande torsdag og fredag i sidste uge, og at de er gået godt, men at der altså er dukket nogle småting op, som skal rettes på værftet.

- Der er blandt andet noget på stævnrørene, der skal gås efter. Stævnrøret er der, hvor skrueakslen går ud gennem skibet. Der er sådan nogle småjusteringer, og dem er vi allerede gået i gang med, og de (værftet, red.) siger stadig, at vi kan få færgen den 26., så vi kan nå hjem.

Inden da skal Søfartsstyrelsen og klassifikationsbureauet have godkendt færgen.

Hjemturen går, hvis vejr og vind tillader det, nord om Skagen. Det er en tur, der tager omkring 30 timer. Alternativt skal skibet gennem Kielerkanalen, hvilket tager omkring fem timer mindre, men ulempen her er, at man skal gennem sluser i begge ender og have lods på, hvilket i sidste ende kan ende med at tage den ellers vundne tid, forklarer Søren Vestergaard.

- Hvis vi er derude, hvor vi sejler nord om Skagen, har vi det dejligt fredeligt for os selv, siger han.

Annonce

Fejl i priser rettet

Hvis alt går vel, er der derefter en god uges tid til prøvesejladser mellem Marstal og Rudkøbing, hvor man blandt andet skal ind og ud af færgelejerne nogle gange. Men det burde være tid nok, mener Søren Vestergaard.

- Det er ikke det, der er nogen videnskab, som han siger og melder om en fortrøstningsfuld besætning.

I øvrigt er både Ærøexpressens sejlplan og priser blevet offentliggjort. Sidstnævnte har dog givet anledning til en del undren, både på avisen og hos almindeligt interesserede, fortæller Søren Vestergaard. For ifølge det først offentliggjorte takstblad skulle de dyre billetter uden for billigsæsonen gælde fra 1. april til 30. september. Det var - naturligvis - en fejl, siger Søen Vestergaard, som forklarer, at den beskrivelse af høj- og lavsæson hører til på fartplanen.

- På prisbladet giver det jo anledning til misforståelser. Det bliver fuldstændig ligesom Ærøfærgerne, altså at det er de seks uger om sommeren, der er de høje priser, og resten af året er det ikke.

Priserne er da også allerede blevet rettet på rederiets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud: Udvidet borgerservice

Svendborg

Flere indbrud i virksomheder: Tyv smurte ketchup, kartoffelsalat og marmelade på vinduer

Annonce