Annonce
Navne

En stærk og kompromisløs journalist fylder 50

Thomas Buch-Andersen. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

50 år: Thomas Buch-Andersen, studievært på TV 2 News, der fredag 16. april fylder 50 år, er kendt som en stærk og kompromisløs journalist.

Inden sin tid på News var Thomas Buch blandt andet som vært med til at opfinde DR-programmet "Detektor" om fejl og fakta i den offentlige debat. Både dér og på News har seerne kunnet konstatere, at Thomas Buch har interviewteknikken i orden.

Men han er ikke kun en mand, der udfordrer andre. Det gælder i høj grad også ham selv. Han har blandt andet tilbragt tre døgn i skoven helt alene med kun vand og varmt tøj. Han sad og stod på en grøn plet. Og vendte hjem med fornyet energi.

Annonce

Energi har Thomas masser af. Inden han kom til TV 2 sidste efterår, var han kanalchef for DRs radiokanal P1, og netop radio har Thomas Buch også lavet både herhjemme og i London, hvor han boede i en årrække.

Thomas er fra Svendborg, uddannet cand.mag. i dansk og medievidenskab fra Københavns Universitet - og det blev altså medierne, der vandt. Med vanligt thomask gåpåmod fik han i London job på BBC, hvor han arbejdede sig op fra at opdatere trafikmeldinger til job som journalist på BBC World og interviewprogrammet "Hard Talk".

Tilbage i Danmark begyndte Thomas på DR i 2005 og skiftede så efter 15 år til TV 2. Igen for at udfordre sig selv midt i livet med en helt ny rolle som nyhedsvært på News. Thomas er optaget af samfundsudvikling og journalistik om både ind- og udland.

Og så har han ved siden af journalistikken en stor interesse for netop selvudvikling. Yoga, meditation og rollen som dreng, mand og far både dyrker han og underviser han i. Han er selv far til tre, bor med sin familie på Amager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce