Annonce
Svendborg

En ny sang for naturen: Naturfredningsforening og trio sammen om ny fællessang

Naturen skal hyldes med nye sange, som passer til den rolle og de udfordringer, naturen står over for i dag, mener Danmarks Naturfredsningsforening i Svendborg og den lokale Christian Søgaard Trio. Foto: Katrine Becher Damkjær


Annonce

Svendborg: Det er ikke sange om naturen, der mangler. Men der mangler sange, som handler om naturen på en nutidig måde.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN) Svendborg og Christian Søgaard Trio.

- Det er ikke, fordi der er noget i vejen med vores gode, gamle sange om naturen. Tværtimod. Men klimaforandringerne og vores trængte natur gør, at vi synes, at der også er behov for mere aktuelle sange, om kan være med til at sætte fokus på naturen, som den er i dag, siger de to parter sammen i en pressemeddelelse.

Derfor sender de nu den nye fællessang "Skovens Sang" ud i verden. Den udkommer som video med skovbilleder og undertekster på Youtube, og tekst og noder med becifring kan hentes på www.svendborg.dn.dk/nyheder

Det er Pernille Plaetner, der har skrevet sangen, og Christian Søgaard står bag musikken. Og det er sidstnævnte, der har spillet ved flere af organisationens arrangementer, som står bag idéen om samarbejdet.

- Vores valg af sange var de gode, gamle, og da de var sunget, præsenterede Christian os for trioens helt nye vintersang, som han hurtigt fik os til at synge med på, og så lå det lige til højrebenet med samarbejde, siger René Lund Chetronoch, der er formand for DN Svendborg.

Skovens sang skulle have været præsenteret i foråret, men det satte corona-pandemien en stopper for. I stedet er sangen blevet præsenteret ved en sommerkoncert på Skovsgaard Gods, som i 1979 blev testamenteret til DN.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fyn nærmer sig igen nul nye corona-smittede

Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce