Annonce
Søsiden

En nedslidt og en ubrugt: Else trænger til en ordentlig omgang

Dette velpassede fartøj er mage til ro-redningsjollen bygget til - nu - veteranfærgen Ida på overfarten Stubbekøbing-Bogø. - Jollen har aldrig været søsat, fortæller formand for Maritimt Kulturværksted i Svendborg, Kim Russel Jensen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Svendborg-fartøjer som Pingvinen, Kaia, Carla og Karoline Svane benytter Maritimt Kulturværksted, hvor flere joller nu venter på projekter.

SVENDBORG: Både fartøjer ejet af Svendborg Museum og af private har glæde af faciliteterne i Maritimt Kulturværksted. Sidste år var museets natbåd Kaia og det lille sejlskib Pingvinen indenfor til vedligeholdelse.

Også kredsene omkring Svendborg-skibe som jagten Carla og ejerne af galeasen Karoline Svane har nytte af læ, værktøj og maskiner i den gamle værftshal. Her er der rum til overhaling af fx skylights, luger og større løsdele til mast og rig, kaldet rundholter.

- Vi har jo ikke ubegrænset plads, så vi laver en plan for, hvor mange både der kan være her hen over en vinter, fortæller formand Kim Russel Jensen, der i øvrigt glæder sig over et godt samarbejde med Svendborg Museum.

Et resultat af relationen til museet er jollen (T)Else II, som dog har mistet T'et. Som jollen ligger på hallens betongulv beder den om en renovering af de større.

- En dag vi har tid eller finder nogen, der har mod på det, kan vi gå om bord i den. Den trænger til det. Vi kan uden tvivl lære en masse af det, siger Kim Russel Jensen.

Jollen er en foræring fra Svendborg Museum. Det havde ikke lige aktuelle planer med den.

Museumschef Esben Hedegaard har fortalt, at fartøjet er bygget i 1928 på et værft i Gammel Hestehauge som slæbejolle til en større motorbåd. Der er sandsynligvis tale om Sophus Webers historisk kendte værft.

Annonce
En velproportioneret ro-redningsjolle - helt ubrugt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Redningsjolle fra færge

I stærk kontrast til den aldersmærkede, Svendborgsund-byggede jolle står nabo-fartøjet klodset op på gulvet. Den har aldrig været søsat, fortæller Kim Russel Jensen og viser Søsiden jollen:

- Den har en sjov historie. Den blev bygget i Stege af min gamle læremester fra København. Han er gået på pension og spurgte, om vi ikke ville have jollen her.

Det velformede lille fartøj er en dublet af en ro-redningsbåd bygget til - nu - veteranfærgen Ida mellem Stubbekøbing og Bogø. Da bådebyggeren var igang, byggede han et ekstra eksemplar.

- Måske sælger vi den - eller måske laver vi et projekt med den. Det tænker vi over, siger Kim Russel Jensen.

Tidens tand har taget for sig af Else II. Også af navnet - se næste foto ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Else II, står der. Denne slæbejolle til en motorbåd er en gave fra Svendborg Museum. Jollen er bygget i Gammel Hestehauge i 1928, sandsynligvis på Sophus Webers kendte værft. Museumschef Esben Hedegaard oplyser, at jollens egentlige navn er Telse II. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Klumme

Klumme: Ankomsttidspunkt - hvad nu hvis...

I starten af 80’erne sagde en af mine eksilerede venner, at når han kom hjem til Chile, ville han være transportminister, for han var virkelig imponeret over, at de danske tog og busser altid gik på minuttet. Nu kan vi ikke længere stille uret efter togene. Flere gange har jeg misset toget til Svendborg, når jeg kom fra København, med næsten en time på en halvlukket banegård i Odense en søndag aften som resultat. En af gangene forhørte jeg med ved afgangen fra København, om konduktøren forventede, at vi ville ankomme rettidigt til Odense og min videre forbindelse, hvortil hun lakonisk svarede: ’Hvis jeg kunne spå, var jeg ikke ansat i DSB’. Dog skal det siges, at ved en times forsinkelse kompenseres man med en gratis erstatningsbillet. Til en jobsamtale for et par år siden skulle jeg skifte i Langå og med et tog videre mod Struer. I stedet kom jeg til at stige på toget tilbage mod Aarhus og måtte ringe og annoncere min forsinkelse. Jeg gennemførte den forsinkede samtale, men fik ikke jobbet. En enkelt gang er det lykkedes mig at misse et fly. Vi skulle via Canada til Mexico, hvor jeg skulle undervise. I rejsepapirerne stod, at det kun var ved rejse via USA, at visum var nødvendigt, så vi troppede afslappede op i god tid. Imidlertid viste det sig, at der siden udstedelsen af billetten var indført visumpligt til Canada også, så vi måtte igennem febrilske elektroniske indtastninger for at få udstedt visum, som desværre først tikkede ind få minutter efter, at der var lukket for indtjekningen. Det udsatte vores rejse et døgn, men til gengæld fik vi erstatningsbilletter på premium (et produkt indført mellem den luksuriøse business class og den almindelige økonomiklasse), hvor drinksene blev serveret i rigtige glas, og sæderne var brede nok til at sove i. Det kan være fascinerende at fundere over, hvilke mennesker man ikke havde mødt eller havde mødt i stedet, hvis man var ankommet på andre tidspunkter. Hvis jeg var kommet hjem til den aftalte tid fra pinsefesten, ville mine forældre så have undladt at sende mig på efterskole, hvor jeg mødte søde lærere, der fik mig til at beslutte at jeg ville gå på Den Frie Lærerskole, og hvor jeg så ikke ville have mødt min første mand, fået mine ældste børn og de veninder, jeg stadig ser ofte? Ville min nuværende mand være blevet min mand, hvis ikke han var til 40 års fødselsdag på det samme spillested og den samme aften, som jeg var til polterabend for en ven? Ville jeg være blevet klummeskribent, hvis en veninde, der havde fået det tilbudt, ikke havde foreslået mig i stedet? Sådan kontrafaktisk tænkning minder mig om præsten, der sagde: ’Skæbne er den røde tråd, vi forsøger at finde i tilværelsens tilfældigheder’.

Annonce