Annonce
Navne

En lokal vender hjem: Asperup og Roerslev kirker har fundet ny præst

Gitte Bærentsen Lorentzen er ny sognepræst i Asperup og Roerslev kirker. Hun flytter ind i præstegården sammen med sin mand og to børn. Privatfoto
Den 1. marts starter Gitte Bærentsen Lorentzen som sognepræst i Asperup og Roerslev kirker. Sammen med sin familie flytter hun ind i præstegården og glæder sig til at være en aktiv del af lokalsamfundet.

Asperup/Roerslev: Den 1. oktober 2020 stoppede sognepræsten i Asperup og Roerslev kirker efter kun tre år, og siden da har menigheden søgt efter en ny præst til at overtage embedet. Den søgen sluttede en aften sidst i januar, da 43-årige Gitte Bærentsen Lorentzen sagde ja til stillingen som sognepræst.

Gitte Bærentsen Lorentzen har i de seneste seks år været præst ved Thyregod-Vester Pastorat i Midtjylland. Men faktisk er hun født og opvokset nær det sogn, hvor hun nu skal være præst.

- Jeg er fra Middelfart, og jeg syntes, at det var tid til at vende hjemad igen. Så da stillingen blev slået op, så var det bare med at tage chancen, fortæller den nye sognepræst.

Annonce

Søgte en familie

I menighedsrådet er man meget tilfredse med valget af Gitte Bærentsen Lorentzen som sognets nye præst.

- Vi synes, at Gittes væremåde passer rigtig godt til os og vores sogn. Hun har masser af gode ideer og er altid glad. Hun er et rigtigt livstykke, som vi tænker kan gøre en masse gode ting for vores sogn og vores kirker. Vi tror, hun kan favne både de unge og de ældre kirkegængere og dem midtimellem, siger menighedsrådsforkvinde Anna Tea Tranæs.


Gitte har også sin familie her i området, så vi tænker, hun vil falde rigtig godt til, fordi hun har sit bagland lige i nærheden. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man falder godt til.

- Menighedsrådsforkvinde Anna Tea Tranæs.


I valget af ny præst har menighedsrådet særligt lagt vægt på at finde en præstefamilie, der havde lyst til at integrere sig i det lokale samfund. Det har de fundet i Gitte Bærentsen Lorentzen, der flytter ind i præstegården sammen med sin mand Mikael og børnene Agnes og Valdemar, der skal starte på Båring Skole.

- Gitte har også sin familie her i området, så vi tænker, hun vil falde rigtig godt til, fordi hun har sit bagland lige i nærheden. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man falder godt til, konstaterer Anna Tea Tranæs.

Annonce

Sommerfest og børnegudstjenester

Den nye præst kommer med mange ideer og ønsker for kirkerne i Asperup og Roerslev, og hun glæder sig til at kunne føre dem ud i livet.

- Jeg synes selv, jeg er en moderne præst, som er meget åben. Jeg mener, at kirken er for alle, der har lyst til at komme i den. Derfor synes jeg også, at kirken skal tilbyde arrangementer, sammenkomster og gudstjenester, som appellerer til alle, siger Gitte Bærentsen Lorentzen og tilføjer:

- Under corona har det været på et minimum, hvad man kunne lave af arrangementer, så jeg har sådan en hunger efter for eksempel at få lov til lave børnegudstjenester igen.

Hun fortæller, at noget af det første, hun vil tage fat på som sognepræst, er at planlægge et stort sommerarrangement med musik og grill ved præstegården i Asperup.

Gitte Bærentsen Lorentzen bliver indsat som præst den 7. marts. Omfanget af gudstjenesten afhænger af, hvor meget samfundet lukker op 1. marts. Nærmere information meldes ud på kirkens hjemmeside og på Facebook. Den nye sognepræst afholder gudstjeneste for første gang den 14. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Rejselysten journalist fylder 40

Svendborg For abonnenter

Ekspert: Det skal der til, før kommunen kan rive øverste etage af Rubberton-byggeri ned

Annonce