Annonce
Langeland

En læser undrer sig: - Hvad er der sket med Lokalvask?

Lokalvask i Rudkøbing lukkede 30. juni efter knap halvandet års drift, og de fleste skilte og blå farver er nu helt væk. Foto: Søren Tideman Lassen
Vaskehallen på Broløkken 1 er lukket ned, hvilket en af avisens læsere er uforstående overfor. Ifølge ham var den nemlig både billigere og mere bekvemt end de øvrige alternativer i byen.

Rudkøbing: Siden 30. juni har det ikke været muligt at få vasket bilen i Lokalvask på Broløkken 1 i Rudkøbing.

Derimod har de beskidte biler måttet køre forbi en af de to OK-alternativer, og det ærgrer en af avisens læsere, den forhenværende borgmester i Tranekær Kommune Jørgen Nielsen, sig over.

- Nu er der så kun de to OK-vaskehaller tilbage, og det er min oplevelse, at der altid er kø ved dem, så der burde da være basis for en tredje, mener han.

Annonce


Jeg ved simpelthen ikke hvornår man skal komme for at undgå kø. Og nu hvor kommunens biler så også bliver vasket ved OK, så kan jeg forestille mig, at ventetiden bliver forværret

Jørgen Nielsen


Ifølge Jørgen Nielsen var Lokalvask både billigere, mere bekvemt og sikrede samme vaske-resultat som de øvrige konkurrenter på øen, og han undrer sig derfor over, hvorfor vaskehallen har måttet dreje nøglen rundt.

- Jeg mener at vide, at kommunen også brugte Lokalvask til sine langt over 100 biler, så et eller andet kundegrundlag har der da været, uddyber han.

Indtægt og driftsudgifter

Grunden til at vaskehallen Lokalvask på Broløkken 1 i Rudkøbing lukkede 30. juni - godt og vel halvandet år efter de åbnede og inviterede de første snavsede biler indenfor i januar 2020 - er dog ganske simpel.

Det fortæller ejeren af firmaet Lokalvask Rene Mogensen.

- Der har ikke været kunder nok, fastslår han og uddyber:

- Der har været meget, meget få kunder, og generelt har interessen været alt for lille. Vi har ikke kunnet indtjene de udgifter, det koster at drive vaskehallen, og derfor har vi måttet tage konsekvensen.

Og det er Jørgen Nielsen altså træt af. Han nød nemlig godt af vaskehallen, så længe den var der. Blandt andet fordi der sjældent var ligeså lang kø, som ved de to OK-vaskehaller, hvilket Rene Mogensen både er glad men også uforstående overfor.

- Jamen, så er det ærgerligt at de folk ikke har brugt den mere. Det, at der ingen kø har været, afspejler sig desværre i interessen for vaskehallen, siger han og fortæller, at vasketallene har været meget langt fra at være rentabel.

Ejeren vil ikke afsløre, hvor mange kunder, der skal til for at drive vaskehal på stedet, men fortæller, at selvom kommunens mere end 100 biler, samt flere lokale, muligvis har været en månedlig fast kunde, så var det slet ikke tæt på at være nok.

Annonce

"En halv til hel times kø"

Jørgen Nielsen, der bor i Dageløkke, har faktisk ikke fået bilen vasket endnu, siden Lokalvask lukkede ned. Han oplever nemlig altid, at der er lang kø hos de to OK-vaskehaller.

- De gange jeg har været i Rudkøbing, der har der været lang kø begge steder, og jeg er derfor kørt igen. Der kan hurtigt gå en halv til en hel times ventetid, og det er altså lang tid at vente for en vask, siger han og tilføjer:

- Jeg ved simpelthen ikke, hvornår man skal komme for at undgå kø. Og nu hvor kommunens biler så også bliver vasket ved OK, så kan jeg forestille mig, at ventetiden bliver forværret.

Men den forhenværende borgmester kan godt forstå, at vaskehallen er lukket ned, hvis der ikke har været kunder nok. Han ærgrer sig bare over, at flere andre ikke har benyttet sig af vaskehallen ligesom ham.

- Jeg er meget uforstående overfor, at folk tilsyneladende ikke har villet bruge den, fortæller han og påpeger, at der muligvis har været et manglende kendskab.

- Så vidt jeg ved, så har de (Lokalvask red.) aldrig reklameret lokalt i Øboen eller lignende. Jeg har i hvert fald opfattelsen af, at de ikke har reklameret ret meget eller gjort opmærksom på sig selv, tilføjer Jørgen Nielsen.

Lokalvask har dog, ifølge avisens arkiver, haft to mindre annoncer i Øboen henholdsvis 19. maj og 22. oktober sidste år.

Men nu har Jørgen Nielsen og andre, der har været glade for vaskehallen, ifølge ejer af Lokalvask Rene Mogensen dog noget andet at se frem til.

- Vi er i gang med at bygge fem nye vaskehaller rundt omkring i landet, men desværre ikke nogen tæt på Langeland, hvor vi altså ikke har oplevet en tilstrækkelig efterspørgsel, siger han og fortæller, at den nærmeste bliver i Maribo.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nogle dage er her frit lejde, andre dage koster det en plovmand: Bøderegn på tom kommunal græsplæne

Langeland For abonnenter

Lohals Havn trives i bedste velgående: - Det er et ovenud tilfredsstillende resultat

Navne

Jesper Skovhus stiller op til valg: Lige nu bliver Langeland afviklet i stedet for udviklet

Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ærø For abonnenter

Udsigten skifter ejer: Hotellet skal udvides

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Bekymrende mangel på faglært arbejdskraft i plejefag

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Psykolog om dødssyge Marcos sidste tid: Kommunen bør gentænke beslutning - og det skal være nu

Fyn For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Kultur For abonnenter

På Sydfyn blomstrer musikken: Tom Bjerg mener at musikmiljøet er stærkere end Københavns

Langeland

78-årig ville køre hjem: Borgere holdt fuld kvinde tilbage

Annonce